Sundhedsplejerske til Modtagecenter Sandholm i Allerød

Røde Kors



Er du sundhedsplejerske der brænder for at gøre en forskel for børn og familier i svære livssituationer og ønsker at arbejde i verdens største humanitære organisation? Har du lyst til at have et anderledes sundhedsplejerskejob, hvor du dagligt møder mange nationaliteter og har alsidige arbejdsopgaver? Så er det måske dig vi mangler i vores sundhedsklinik.

Hvem er vi?
Røde Kors asylafdeling er den største asyloperatør i Danmark, som driver en række asylcentre på Sjælland og i Jylland. Vi har næsten fyrre års erfaring med modtagelse af asylansøgere, som kommer til landet. Vores arbejde er baseret på Røde Kors' Syv Principper.

Den sundhedsfaglige virksomhed i asylafdelingen varetages fra fem sundhedsklinikker i forskellige landsdele. Klinikkernes personale er sammensat af sygeplejersker, kliniksekretærer, sundhedsplejersker og læger. Sundhedsklinikken på Modtagecenter Sandholm er en af de fem sundhedsklinikker, og centeret fungerer som et modtagecenter for nyankomne asylansøgere. Modtagecentret deler adresse med Børnemodtagecenter Sandholm, som er et særligt center for mindreårige asylansøgere, som er kommet til landet uden en voksen ledsager.

Som vores kommende sundhedsplejerske vil du få et tæt samarbejde med en anden sundhedsplejerske i klinikken i Sandholm og indgå i et fagligt fællesskab med øvrige fem sundhedsplejersker på andre adresser i organisationen. Ud over samarbejdet med klinikkens personale vil du arbejde tværfagligt med andre personalegruppegrupper i asylafdelingen f.eks. socialkoordinatorer, omsorgsmedarbejdere og børnepsykologer.

Vi arbejder efter Sundhedsstyrelsens vejledninger for sundhedsydelser til børn og unge.

Gennem dit arbejde som sundhedsplejerske skal du bidrage til asylafdelingens overordnede målsætning om at skabe en tryg, meningsfuld og værdig hverdag, med fremtidsperspektiv for øje, for asylansøgerne, mens de opholder sig i Røde Kors' regi.

Du kan læse mere om Røde Kors asylafdeling og vores centre her.

Arbejdsopgaver:
Som sundhedsplejerske i asylafdelingen kommer du til at få en varieret hverdag med mangeartede opgaver, herunder:

  • Medicinsk modtagelse af nyankomne børn
  • Opfølgende sundhedsydelser til nyfødte
  • Sundhedssamtaler med børn og unge til og med 18-års alderen
  • Koordinering af det sundhedsfaglige arbejde omkring de enkelte familier, herunder samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere

Lidt om dig
Vi forventer, at du er uddannet sundhedsplejerske med dansk autorisation, og du har lyst til at arbejde med mennesker i udsatte positioner. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har erfaring med eller lyst til interkulturelt arbejde
  • Er ansvarsbevidst, arbejder systematisk og følger opgaver til dørs
  • Har veludviklet samarbejdsevne
  • Kommunikerer flydende på dansk og er god til engelsk
  • Har stærke skriftlige kompetencer
  • Er fleksibel og kan tilpasse dig, når opgaverne ændrer sig – eller der er behov for at udføre opgaver på andre adresser på Sjælland
  • Har gode digitale færdigheder og erfaring med elektronisk journal og Office pakken

Hvorfor skal du vælge os?
Hos os får du et job i en spændende organisation med et humanitært værdigrundlag og mulighed for at gøre en forskel for mennesker på flugt. Du vil få rig mulighed for at bringe dine erfaringer og kompetencer i spil og præge hverdagen i sundhedsklinikken.

Vi har et stærkt fokus på faglighed, og du vil få gode muligheder for faglig og personlig udvikling gennem kurser, efteruddannelse og 3-4 årlige tema- og konferencedage sammen med ansatte fra de øvrige sundhedsklinikker.

Du vil indgå i et stærkt fagligt fællesskab med kompetente og dedikerede kollegaer, både inden for det sundhedsfaglige felt og på tværs af fagligheder, og oplever, at de alle brænder for at gøre en forskel for asylansøgere.

Vi passer på vores dygtige medarbejdere og værner om vores arbejdsmiljø. Derfor har vi kontinuerligt fokus på at skabe og fastholde trivsel og arbejdsglæde.

Løn- og ansættelsesvilkår: Sker efter overenskomst med DSR (Staten)
Arbejdstid: 37 timer ugentligt. Mulighed for deltid kan drøftes.
Kørekort: Nødvendigt, da kørsel ifm. opgavevaretagelsen vil forekomme
Tiltrædelse: Snarest muligt og senest 1. juli 2024
Arbejdssted: Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød
Attester: Vi skal gøre opmærksom på, at der ved ansættelse bliver indhentet børneattest, og du skal fremvises en privat straffeattest
Yderligere oplysninger: Kan fås ved henvendelse til funktionsleder Michelle Wittchen på T: 4020 0571
Ansøgningsfrist: Søg hurtigst muligt og seenst 12. maj 2024
Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt
Ansættelsessamtaler: Forventes at blive afholdt i uge 21 og 23

Afdeling: Sandholmgårdsvej 40, Birkerød

Lokation: Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød

Ansøgningsfrist: 12 May 2024


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 12.05.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 12.05.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!