Grundforløb 2 SOSU elev

Greve Kommune



Grundforløb 2 SOSU elev

Bliv grundforløbselev med løn! med garanti for en praktikplads på hovedforløbet

Overvejer du at gå i gang med Grundforløb 2 til SOSU – så er du måske en af vores elever!
Skal du starte på Grundforløb 2 (GF2) med henblik på at uddanne dig som enten Social- og Sundhedsassistent eller som Social- og Sundhedshjælper, så har du nu mulighed for at søge en elevstilling med løn som grundforløbselev, og du har samtidig en garanti for en praktikplads på hovedforløbet.

Vi søger Grundforløb 2-elever som er:

  • Nysgerrige og åbne for at lære nyt.
  • Ambitiøse, engagerede og mødestabile.
  • Bevidste om at møde borgerne respektfuldt, med værdighed og med fokus på livskvalitet.
  • Innovative, handlingsorienterede og kreativt tænkende.
  • Parate til at tage ansvar for egen læring og uddannelse.

Som grundforløbselev følger du undervisningen på skolen i 20 uger, og du fortsætter på uddannelsen til Social- og Sundhedsassistent eller Social- og Sundhedshjælper umiddelbart efter at du har bestået Grundforløb 2. Greve Kommune vil fungere som din arbejdsgiver gennem både grundforløb 2 og hovedforløb. Du kan se frem til en uddannelse med løn, og du vil være sikret praktikplads. Greve Kommune samarbejder med ZBC, hvor vores elever har deres skoleperioder.

Du er kvalificeret til at søge stillingen som Grundforløb 2-elev, når du har tilmeldt dig grundforløb 2 SOSU på www.optagelse.dk

Øvrige informationer om uddannelsen: www.zbc.dk

Læs mere om ansættelseskriterier mv. på: www.greve.dk under SOSU elever.

Lønvilkår under uddannelsen efter gældende overenskomst med FOA: www.foa.dk

Din ansættelse er betinget af, at du har afleveret straffeattest til din leder og at attesten ikke indeholder forhold, som ikke kan forenes med jobbet.

Du søger stillingen ved at klikke på "søg stillingen" til højre på hjemmesiden, i det blå felt.

Hør Linneth og Fatma fortælle om jobbet som social- og sundhedsassistent i Greve Kommune, klik her: Bliv sosu-medarbejder i Greve Kommune | Greve Kommune

Lovpligtig orientering om datasikkerhed: Får du et afslag på din ansøgning om elevstilling, er Greve Kommune forpligtet til at registrere afslaget – herunder også dit cpr-nummer. Oplysningerne registreres på http://www.Lærepladsen.dk og overføres til Datavarehuset i Styrelsen for IT og Læring. Oplysningerne indsamles udelukkende til statistiske formål. De registrerede oplysninger er ikke synlige for dig eller offentligheden. Indsamlingen af disse data sker med hjemmel i §58 i Bekendtgørelse om Erhvervsuddannelser.

Afdeling: Rådhusholmen 10, Greve

Lokation: Greve Kommune


Placering

Geografiske områder

Praktikplads
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!