Kompetenceudviklende terapeut søges til Pleje & Rehabilitering (hjemmeplejen), Team Lystrup, Aarhus Kommune

Aarhus Kommune



Om jobbet:

I jobbet som kompetence udviklende terapeut har du til opgave at understøtte og lave følgeskab med det sundhedsfaglige personale ude hos borger og i selve hjemmeplejen.

Dette for at sikre en høj faglig kvalitet i form af: refleksion, sidemandsoplæring, undervisning og borgernær kompetenceudvikling i forbindelse med daglig opgaveløsning hos borgere i forskellige forløb.

Kompetenceudviklingen gives primært til de ufaglærte, social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.

Desuden skal du være sparringspartner for andre bachelorkollegaer, og nogle timer skal også bruges til andre terapeutiske opgaver, afhængig af din profil. Det kunne fx være overdraget vedligeholdende træning til sosu-personalet, holdtræning, opdatering af borgers journal i samarbejde med plejepersonalet m.v.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt. Aftenvagter kan forekomme, således aftenvagterne også modtager kompetenceudvikling.

Kandidatens profil:
Bachelor i enten fysioterapi eller ergoterapi, gerne med nogle års erfaring.

Du har lyst til at lære fra dig ved hjælp af følgeskab og undervisning.

Du arbejder med en anerkendende tilgang.

Du kan arbejde selvstændigt og tværfagligt.

Du er åben, udviklingsorienteret og har gode kommunikations- og samarbejdsevner.

Du har en rehabiliterende tankegang og har fokus på medarbejdernes arbejdsmiljø, borgers mål samt medinddragelse af pårørende, netværk og velfærdsteknologiske hjælpemidler.

Du trives med at arbejde dedikeret og insisterende med følgeskab, og er god til at gribe de bolde, som bliver kastet op.

Du er fleksibel og omstillingsparat og kan lide at arbejde et sted, hvor ikke 2 dage er ens.

Derfor skal du vælge os:
Du vil få god introduktion og oplæring.

Der er en høj grad af egen og selvstændig indflydelse på at løse opgaven i samråd med kollegaer og borgere.

Du får et spændende job i udvikling med mange udfordringer og muligheder.

Stor fleksibilitet i forhold til planlægning af vagter.

Du får faglig understøttelse og sparring af en tværgående faglig koordinator i forhold til både indhold og metode i forbindelse med den praksis- og borgernære kompetenceudvikling. Netværksmøde hver måned med deltagelse af netværksledere samt alle kompetenceudviklere i Pleje og Rehabilitering (hjemmeplejen).

Om afdelingen:
Pleje & Rehabilitering, Team Lystrup er et stærkt tværfagligt team, som værner om at vores borgere har det godt. Vi er nogen med mange års erfaring og nogen som ikke har været uddannet så længe. Vi har plads til forskelligheder. Vi løfter i flok og vægter det gode humør højt.

Teamet består af følgende: Leder, viceleder, ressourcekoordinator, kompetenceudviklende sygeplejerske, udførende sygeplejersker og terapeuter, SSA´er, SSH´er og ufaglærte.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt: 1/8-2024.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Viceleder Mette Rubak, 41872183, eller Maria Klitgaard Bilenberg, 21795563, eller Mette Rykær, 41872296,

Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 20.05.24

Vi forventer at afvikle jobsamtaler i uge 21 2024.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Hj.pl Lystrup

Ansøgningsfrist: 20 May 2024

Placering: Lystrup Centervej 78, 8520, Lystrup, Denmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøg inden 2 dage (20.05.2024)

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøg inden 2 dage (20.05.2024)
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!