Danmarks bedste hjemmepleje søger Social og sundhedsassistenter til både dagvagt og aftenvagt.

Brøndby Kommune

Danmarks bedste hjemmepleje søger Social og sundhedsassistenter til både dagvagt og aftenvagt.

Hjemmeplejen Brøndby Vester er en af tre hjemmeplejer i Brøndby, som leverer hjemmepleje og sygepleje til kommunens borgere. Vi holder til i Glentemosen 1, med nem adgang til offentlig transport og gode parkeringsmuligheder. Til sammen er vi ca. 85 ansatte der tæller alt fra aktivitetsmedarbejdere, rengøringspersonale, plejepersonale, elever, sygeplejersker, demenskonsulent, rehabiliteringskonsulent og en administrativ stab.

Vores lokaler er hyggelige og skaber en god atmosfære, der er med til at sikre gode rammer om det psykiske arbejdsmiljø. Alle vores grupperum er indrettet med moderne teknikske hjælpemidler, for at gøre din hverdag sjovere og lettere.

I fælleskab har vi fokus på kerneopgaverne hos borgerne og du skal være med til at løse alt fra sygeplejefaglige opgaver, helhedspleje til rengøringer og hverdagsrehabilitering.

Vi hjælper fremtidens kollegaer godt på vej, idet vi arbejder aktivt på, at alle vores Social og sundhedsassistenter med tiden bliver efteruddannet til praktikvejleder. Med fokus på høj faglighed, sætter vi en ære i at efteruddanne med specialindkøbte medicinkurser, for at styrke den enkeltes kompetencer så de matcher fremtidens høje krav.

Som arbejdsplads er vi spændende og i konstant udvikling, dygtige og engagerede kollegaer og et positivt og anerkendende arbejdsmiljø.

Vi løser de delegerede sygeplejeopgaver og vægter faglig sparring, vidensdeling og udvikling af dette højt, sammen med en rehabiliterende tilgang med muligheder frem for begrænsninger.

Vi arbejder i Nexus elektroniske journalsystem og med mobiltelefoner som vores daglige arbejdsredskab. For at støtte op om dine sygeplejefaglig kompetencer får alle efter endt kursus en TOBS-taske med måleudstyr og en tablet for at kunne arbejde sikret omkring vores borgere.

Hver uge er der flere faglige møder, bl.a. med fokus på hverdagsrehabilitering, faglige udvikling, triage, ”I sikre hænder” med korrekt medicinudlevering.

Har du lyst til at bidrage med din faglighed og kreative ideer, så send os en ansøgning med det samme.

Vores forventninger til dig er at du er uddannet social og sundhedsassistent, gerne med et par år på bagen og har lyst til at være en teamplayer, kan holde fokus på den gode tone og etisk adfærd - også når det går stærkt. Mestrer det danske sprog i både skrift og tale, har en anerkendende tilgang til andre, samt at du kan holde fokus på et godt og aktivt hverdagsliv og det relationelle samarbejde til fordel for borgeren. Vi forventer ikke du kan alt til en start, men at du har lysten til at tage initiativ, være nysgerrig og at dit arbejde er præget af stabilitet og refleksioner.

Hvis du søger som dagvagt, kan stillingerne aftales individuelt op til 37 timer og vi møder i hverdagene kl.07:30. I denne stilling skal du være indstillet på at arbejde min. hver tredje weekend fra kl.07:00 – 15:00

Hvis du søger som aftenvagt er stillingerne på 28 timer og vi arbejder i et 5 /2-rul, med arbejde hver anden weekend i tidsrummet kl.15:00 – 23:30. Som aftenvagt stiller vi krav om gyldigt kørekort kat. B, da vi stiller en bil til rådighed i hele vagten.

Stillingerne er til besættelse snarest muligt eller efter aftale og der vil løbende blive afholdt samtaler.

Ved spørgsmål til stillingerne kan gruppeleder Gitte L. Holst kontaktes på tlf: 43282630 eller gruppeleder Michael F. Sichlau på tlf. 43282650.

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 35.500 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Ansøgningsfrist: 30.04.2021

Placering: Glentemosen 1, 2605, Brøndby

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 30.04.2021

Jobsøgerinteresse


Ansøg
Ansøgningsfrist d. 30.04.2021
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg via virksomhedens hjemmeside

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent