Er der en neurologisk social- og sundhedsassistent gemt i dig?

Region Syddanmark

Afsnit for hjerne- og nervesygdomme får babyer- mange babyer. Derfor søger vi en social- og sundhedsassistent til barselsvikariat pr. 1. april eller snarest derefter. Stillingerne er 37 timer i blandede vagter hver 2. eller 3. weekend i 8 timers vagter. Har du ønske om færre timer kan dette imødekommes.

Du kan se lidt om os i denne video
Det neurologiske speciale spænder bredt over sygdomme. Vores største patient gruppe er Strokepatienter, men vi har også epilepsi-, parkinson-, Tumor Cerebri- og hovedpinepatienter mm. Patienterne er i alle aldersgrupper med både korte og længere indlæggelser og med en gennemsnitlig indlæggelsestid på 5 dage.

Som plejepersonale på afsnittet opnår du kompetencer inden for den basale sygepleje, men specielt også inden for den pallierende, komplekse, neurologiske, akutte og rehabiliterende del af sygeplejen. Du oparbejder ligeledes færdigheder inden for den mere instrumentelle del.

Alle os der arbejder på afsnittet, elsker arbejdet med den neurologiske patient. Vores pleje bærer præg af omsorg, kreativitet og opfindsomhed. Alt sammen for at kunne pleje den akut hjerneskadede patient bedst muligt samt hjælpe de pårørende. Patient og pårørende skal mestre en helt ny virkelighed med hjerneskade og dertilhørende kognitive og fysiske udfordringer.

Vi arbejder kontinuerligt med kompetenceudvikling og kvalitet i behandlingen. Vi anvender et særligt kommunikationsværktøj, som er indført som samtalestøtte til afasiramte patienter. Vi arbejder bevidst med nænsom voldsforebyggelse- fordi vi tager vores arbejdsmiljø alvorligt og fordi nænsom voldsforebyggelse kan bruge i alle situationer hvor der er samarbejde med patienter, pårørende og kolleger. Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med både læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter mm. Vi har supervision hver 2. uge med vores neuropsykolog og vi har et introduktions- og oplæringsprogram til nyansatte. Desuden tildeles alle nyansatte en mentorordning i 6 mdr.

Vores arbejdsmiljø betyder meget for os, og vi har et rigtig godt sammenhold i afdelingen. Vi prioriterer socialt samvær på tværs af faggrupper- både i arbejdstid og i fritid. Vi er en personalegruppe fuld af engagement og med et godt drive og vi kan lide skæve ideer og skøre vinkler. Det betyder noget for os, at arbejde og fritid går op i en højere enhed. Respekt, Åbenhed, tillid, arbejdsglæde og humor er vigtige værdier for os.

Vores nye kollega:

  • Behøver ikke have humor- for det har vi
  • Vil elske at gøre en positiv forskel i hverdagen for vores patienter og pårørende
  • Er sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent helt ind i hjertet og brænder for sit fag
  • Er god til at samarbejde og trække på tværfaglige kompetencer

Og frem for alt så søger vi en kollega der vil være med til at udvikle den neurologiske sygepleje i vores afsnit: En som vil stille spørgsmål til vores praksis, så vi sammen kan skabe forbedringer, udvikling og tænke ud af boksen.

Har du lyst til at høre mere om afdelingen er du velkommen til at kontakte afsnitsledende sygeplejerske Anette Pedersen på 79182295 eller eller komme forbi og se afsnittet. Ansøgningsfrist d. 17. marts og samtaler forventes afholdt i uge 12

Geografiske områder

Vikariat
Ansøgningsfrist d. 17.03.2021

Jobsøgerinteresse


Ansøg
Ansøgningsfrist d. 17.03.2021
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg via virksomhedens hjemmeside

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent