Uddannet Social- og sundhedshjælper til dagvagt i det nære sundhedsvæsen i hjemmeplejen

Hørsholm Kommune

Uddannet Social- og sundhedshjælper til dagvagt i det nære sundhedsvæsen i hjemmeplejen

Er du uddannet Social- og sundhedshjælper, ønsker du et arbejde i det helt nære sundhedsvæsen og vil du med udgangspunkt i den enkelte borger, støtte så borgeren bevarer de ressourcer der skal til for at bevare livskvaliteten? Så har vi stillingen du leder efter.

Er du uddannet Social- og sundhedshjælper, ønsker du et arbejde i det helt nære sundhedsvæsen og vil du med udgangspunkt i den enkelte borger, støtte så borgeren bevarer de ressourcer der skal til for at bevare livskvaliteten? Så har vi stillingen du leder efter.

Du vil skulle arbejde i tidsrummet fra kl. 7.00 - 14.00 med weekendvagt hver 2. uge eller 3. uge. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Din hverdag som social- og sundhedshjælper
Med fokus og udgangspunkt i vores kerneopgave ”Støtte til at styrke borgerens ressourcer i at bevare livskvalitet” vil du bistå de borgere, som modtager hjemmepleje og hjemmesygepleje i eget hjem med såvel pleje- og behandlingsopgaver såvel som praktiske opgaver. Som vores nye kollega bliver du en del af en stab med dygtige og hjælpsomme kollegaer bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker.

Vi arbejder målrettet med triagering med henblik på tidlig opsporing af tidlig sygdom og forebyggelse af indlæggelser. Du vil derfor indgå i tæt samarbejde med distriktets sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i forhold til koordinering og tilrettelæggelse af indsatser for pleje- og behandling samt omsorgsopgaverne hos borgerne. Dette sker på daglige møder, som vi vægter højt for at styrke samarbejdet til gavn for både medarbejdere og borgere. Her har du mulighed for sparring, hvorfor du også her vil få mulighed for at styrke din egen faglige udvikling.

Vi arbejder rehabiliterende for at øge og fastholde borgernes egne ressourcer i forhold til at leve et selvstændigt og meningsfyldt liv.

Hvad søger vi?
Vi søger en fagligt dygtig og kvalitetsbevidst social- og sundhedshjælper til dagvagt. Det er afgørende, at du har uddannelsen og det er ingen hindring, hvis du er nyuddannet.

Du løser opgaverne selvstændigt, men kender egne ansvars- og kompetenceområder. Det betyder, at der netop er fokus på samarbejdet med og omkring borgeren, hvorfor en koordineret indsats med resten af teamet er afgørende for den gode pleje.

Derudover søger vi dig som:

  • Er fleksibel. Vores arbejde med borgere i eget hjem kan somme tider betyde, at der kommer et akutbesøg ind, hvorfor du kan blive nødsaget til at afvige fra din fastlagte rute. Derudover vægter vi samarbejde højt, hvorfor vi forsøger at dække indover hinanden, hvis behovet opstår.
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner.
  • Er mødestabil og engageret.
  • Har lyst til at udvikle sig selv og egne kompetencer.

Hjemmeplejen i Distrikt Rungsted – din nye arbejdsplads
Som vores nye kollega bliver du en del af en stabil medarbejdergruppe med fagligt dygtige og hjælpsomme kollegaer bestående af hjælpere, assistenter og sygeplejersker. Vi har det godt sammen og er en arbejdsplads, der vægter trivsel, arbejdsglæde og faglighed meget højt. Vi sørger selvfølgelig for en god introduktion, og du vil opleve et tæt samarbejde med de øvrige personalegrupper, ligesom du vil opleve gode muligheder for faglig sparring samt fokus på personlig og faglig udvikling.

Alle social- og sundhedshjælpere kører med smartphones og bruger NEXUS som EPJ.

Hørsholm Kommune ligger tæt på Helsingørmotorvejen og Kokkedal station, der byder på gode bus- og togforbindelser. Som ansat i Hørsholm Kommune får du desuden en række personalegoder, f.eks. mulighed for at leje en række sommerhuse til gode priser samt rabataftale til fitnessabonnement.

Mere viden
Ansøgningsfristen er d.26 april 2021 og vi holder ansættelsessamtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning og CV, hvis det kunne være noget for dig.

Din løn og andre vilkår forhandles i henhold til overenskomst med baggrund i din uddannelse og erfaring.

Du er velkommen til at kontakte distriktsleder Heidi Børsch, hvis du vil vide mere om jobbet. Se kontaktinfo til højre.

Sådan søger du:
Brug knappen til højre for at søge stillingen. Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade CV og ansøgning.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 26.04.2021

Jobsøgerinteresse


Ansøg
Ansøgningsfrist d. 26.04.2021
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg via virksomhedens hjemmeside

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent