Sommeferieafløsere til Munkebjerggruppen - sundhedspersonale

Odense Kommune

Er du sygeplejestuderende, fysio-/ergoterapeutstuderende, medicinstuderende eller har du erfaring med hjemmepleje? Har du lyst til at prøve kræfter med faget og samtidig tjene penge? Det kan også være, at du har en helt anden baggrund, men kunne tænke dig at arbejde i Munkebjerggruppen – så send en ansøgning.

Vi søger engagerede og ansvarsbevidste afløsere til at varetage praktisk hjælp og personlig pleje hos borgere i Munkebjerggruppen. Vi kan tilbyde et spændende og selvstændigt afløserjob med gode kolleger og varierende opgaver i borgernes hjem.

Om os
Munkebjerggruppen er en del af Forløb Fysisk Funktionsnedsættelse Syd. Vi hjælper og rehabiliterer borgere, som udelukkende har fysiske funktionsnedsættelser. Deres funktionsnedsættelser kan variere fra enkle til meget komplekse. Her er både borgere, der skal have genoptræning og midlertidig støtte i hjemmet efter et brud, og borgere med senkomplikationer fra kroniske sygdomme. Vi har også borgere med en kræftsygdom med behov for palliativ støtte.

Munkebjerggruppen er sammensat af mange fagligheder. Vi har social- og sundheds-hjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, fysioterapeuter, og en enkelt ergoterapeut i vores gruppe. Vi holder til centralt i Odense, ved Benedikts Plads.

Om dig
Vi forventer, at du:

  • Er over 18 år
  • Har hjertet på rette sted og åben for at lære
  • Har et godt humør og en positiv indstilling
  • Har lyst til at arbejde et sted, hvor vi passer godt på hinanden
  • Har forståelse for den enkelte borgers ønsker, vaner, behov og kan arbejde ud fra det
  • Er fleksibel og mødestabil

Vi tilbyder

  • En grundig introduktion til din nye arbejdsplads, så du kan føle dig tryg og komme godt fra start
  • Kompetenceudvikling, både personligt og fagligt.
  • Gode kolleger og et godt arbejdsmiljø
  • En spændende arbejdsplads, som er i udvikling
  • En arbejdsplads, hvor vi har fokus på faglighed og kvalitet
  • En personalegruppe med engagerede kolleger
  • Trygge ansættelsesforhold med overenskomst. Ugentlige timeantal mellem på 20 -37 timer, i ugerne 26 - 34. Efterfølgende kan der være mulighed for at fortsætte som timeafløser i weekenderne

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte konst. rehabiliteringsleder Henrik Østergaard på eller 21125830 (hverdage fra 8-15).

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 1. juni 2021 og vi holder løbende samtaler.

Geografiske områder

Vikariat
Ansøgningsfrist d. 01.06.2021

Jobsøgerinteresse


Ansøg
Ansøgningsfrist d. 01.06.2021
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Har du styr på fagforening og a-kasse?
FOA forhandler din løn for dig