Vi søger engagerede social- og sundhedselever

Rudersdal Kommune



Vi søger engagerede social- og sundhedselever
Kom og bliv social- og sundhedselev i Rudersdal. Her får du en praksisnær uddannelse og bliver en del af en bærende faggruppe i det nære sundhedsvæsen.

Rudersdal Kommune er beboet af mennesker fra alle sociale lag og med vidt forskellige baggrunde og kulturer. Denne mangfoldighed møder du også som SOSU-elev, hvor du kommer til at samarbejde med mange forskellige borgere, som du kommer helt tæt på og kommer til at gøre en forskel for gennem faglighed nærvær og omsorg. Du vil samtidig komme i berøring med borgere, som kan have meget forskellige sygdomsforløb, som fx hjerneskade, psykisk syge og multisyge.

Rudersdal – en kommune med mange muligheder
Vi kan tilbyde mange forskellige oplæringssteder, på plejehjem, i hjemmepleje, rehabiliteringscentre, genoptræningscenter, daghjem, demensenheder, botilbud m.fl.

Vi ved at beliggenheden for dit kommende oplæringssted har stor betydning for arbejdsglæden, da arbejde og familielivet skal fungere, det gælder også under uddannelse. Derfor har du i samarbejde med din uddannelseskonsulent indflydelse på, hvilke oplæringssteder du tildeles.

Du vil samtlige steder få rig mulighed for at prøve kræfter med forskellige opgaver i trygge og udviklende læringsmiljøer og vil møde engagerede og uddannede oplæringsvejledere, som brænder for at skabe et personligt forløb, der er tilpasset din læring og dine interesser.

Du vil modtage en plan for hver oplæringsperiode, der støtter dig i at opnå dine mål, og der er afsat fordybelsestid, hvor du kan dykke ned i de specifikke relevante emner, du er optaget af.

Under hele dit uddannelsesforløb vil du være tilknyttet en af uddannelseskonsulenterne, som vil støtte og vejlede dig igennem dit uddannelsesforløb.

Uddannelsesforløb og undervisning i dansk
Uddannelsen foregår i samarbejde med SOSU H, og alle skoleperioder vil foregå på en af deres matrikler. Uddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skole- og oplæringsperioder kan variere i længde afhængig af ferier samt søn- og helligdage.

Rudersdal Kommune tilbyder sprogstøtte til dig, der har dansk som andetsprog. Det betyder, at du kan træne dit sprog, samtidigt med at du uddanner dig. Sprogstøtten foregår under oplæringsperioderne og vil være målrettet SOSU-faget. Du får derfor masser af mulighed for at blive endnu bedre til dansk i løbet af din uddannelse.

Løn- og ansættelsesvilkår under uddannelse
Som SOSU-elev i Rudersdal Kommune underskriver du en uddannelsesaftale, og du vil herefter modtage et ansættelsesbrev fra personaleafdelingen.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst med FOA.

Rudersdal Kommune tilbyder ansættelse inkl. GF2 til både social- og sundhedshjælperelever og social- og sundhedsassistentelever.

Helt særligt tilbydes alle elever over 25 år, der ønsker at uddanne sig til social- og sundhedsassistent, voksenelevløn uden at skulle opfylde andre kriterier.

Rudersdal er en kommune med mange jobmuligheder. De fleste SOSU-elever bliver så glade for borgere og oplæringssted, at de efter endt forløb søger en ansættelse.

Ansøgning
Vi ansætter løbende, så du kan komme hurtigt i gang hvis du ønsker det. Du skal uploade en motiveret ansøgning, CV og optagelsesbrev til SOSU H.
Vi glæder os til at møde dig. Har du spørgsmål er du velkommen til at rette henvendelse til uddannelseskonsulenterne:

  • Christina Lindebjerg, eller telefon 7268 5006
  • Christina Helvig, eller telefon: 7268 5007

Ansøgningsfrist:

31. maj 2024


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 31.05.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 31.05.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!