Ufaglærte social- og sundhedsmedarbejdere - afløsere

Vesthimmerlands Kommune



Da vi har fået mange nye visitationer i den seneste tid, søger Hjemme- og sygeplejen Løgstør afløsere til sommerferien med mulighed for forlængelse efterfølgende. Arbejdstid og vagtplan aftales individuelt.

Din profil
Du er ufaglært eller uddannet social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent eller pædagogisk uddannet.

Gerne kørekort til personbil - kategori B, ikke et krav

Du er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt.

Du vægter kvalitet i dit arbejde og gør dig umage med at hjælpe de borgere, vi kommer hos.

Du taler anerkendende og prioriterer et godt samarbejde.

Du arbejder for og bidrager til et godt arbejdsmiljø, og fungerer som sparingspartner for flere faggrupper.

Du ser muligheder frem for begrænsninger i dagligdagen og ser konstruktive løsninger på din vej.

Vores borgere skal have en pleje, behandling og træning af høj kvalitet, og det har du lyst til at være med til !

Afdelingen
Vores afdeling Hjemme- og sygeplejen Løgstør har hjemme i lokaler på Plejecenter Bøgely i Løgstør by. Her er vi 82 medarbejdere og leder, som ser frem til at hilse en nye kollega velkommen.

Vi arbejder tværfagligt, og vores grupper er sammensat af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagoger, ufaglærte og en administrativ medarbejder.

Vi er forskellige faggrupper med forskellige kerneydelser og vores fælles kerneopgave binder os sammen:

"Højne borgers mulighed for handling og livskvalitet i eget liv."

Vi anvender omsorgssystemet Cura dagligt på I-pad, og FMK er udgangspunktet for vores medicinhåndtering.

Vi bruger nøglysystemet Phoniro, og VAR Healthcare som opslagsværk for daglige sygeplejefaglige procedurer i samspil med vores instrukser, og har E-learning og sidemandsoplæring som en del af vores introduktion.

Vi tilbyder
Dygtige og engagerede kolleger, der ser frem til at byde dig velkommen, og introducere dig til afdelingen.

En arbejdsplads, hvor der fokuseres på et godt arbejdsmiljø både i afdelingen som helhed og mellem kollegerne i de enkelte grupper.

Spændende arbejdsopgaver og udfordringer, der giver mulighed for udvikling af dine faglige og personlige kompetencer. Der er løbende tilbud om kurser og vidensdeling, og vi planlægger løbende lokal undervisning. I øjeblikket er dette selvfølgelig tilpasset situationen med Covid-19-restriktionerne.

Vores vagtplanlægning er dialogbaseret, og vi er igang med at implementere et APP-baseret vagtplansystem, hvor vi kan se vagtplan og på sigt kan indgive ønsker.

Et tværfagligt samarbejde mellem hjemmepleje, sygepleje, kommunens specialistteam, plejecentre, rehabiliterings hus, visitation, terapeuter, praktiserende læger og sygehus.

Den indsats, vi yder, tager udgangspunkt i borgernes egne ressourcer og det gode samarbejde. Vi arbejder rehabiliterende ud fra princippet: det er godt at kunne selv.

Vesthimmerlands Kommune har en Sundhedsordning til glæde for alle medarbejdere.

Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende FOA overenskomst.

Yderligere oplysninger
Vi ser gerne både motiveret ansøgning og cv vedlagt. Modtager kun ansøgninger elektronisk.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Ansøgningsfrist:
Løbende

Tiltrædelse:
Snarest muligt

Arbejdssted:
Blindebomsgade 5

9670 Løgstør

Jobtype:
Kontaktperson:
Louise Rosenørn de Lasson Post
Telefon: 99668642
Mobil: 3093 8021

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent