Drømmer du om en løn på 32.000 kr¹. om måneden, hvor du kun arbejder 32 timer om ugen? Bliv Respiratorisk Hjælper hos AjourCare.

AjourCare

Er du uddannet social- og sundhedsassistent? Kan du se dig selv i et roligt job med en-til-en behandling og tid til pleje og nærvær? Trives du med 12-timers dag- eller nattevagter på et fast vagtrul?

Hos AjourCare leverer vi respiratorisk overvågning og behandling i Brugerens² eget hjem hele døgnet. Vores Brugere befinder sig i en særlig sårbar situation med ekstra behov for pleje og omsorg. Vejrtrækning og apparatur overvåges af en Respiratorisk Hjælper, som er oplært i samarbejde med os og Respirationscenter Øst (RCØ).

Om jobbet:

  • Din arbejdsplads er i Brugerens private hjem, hvor du med professionel distance arbejder med den respiratoriske behandling og overvågning.
  • Du er fastansat under ordnede forhold med FOA overenskomst og 10,6 % pension og 5 ugers betalt ferie.
  • Vi garanterer dig en gennemsnitlig arbejdsuge på 32 timer, som du får udbetalt månedsvis.
  • Du er timelønnet, hvilket betyder at din løn vil være variabel, baseret på dit vagtrul den pågældende måned.
  • 12-timers dagvagter fra kl. 07.00 og 08.00 eller 12-timers nattevagter fra kl. 19.00 og 20.00 (enkelte ordninger er baseret på 8 timers vagter)

Som en aktiv spiller på et selvafløsende team dækker du vagter ved sygdom og ferie. Vi afholder teammøder minimum 4 gange om året samt løbende kompetenceopfølgning. Alle vores respiratoriske teams arbejder ud fra et 6 ugers fast vagtrul med weekendvagt hver 3. uge.

Er det respiratoriske speciale nyt for dig?
Jobbet kræver IKKE respiratorisk erfaring. Vi tilbyder dig en struktureret siddemandsoplæring i Brugers eget hjem sammen med en Respiratorisk Hjælper fra teamet. Din oplæring forløber over 3 - 6 følvagter³ som afsluttes med en certificering på Respirationscenter Øst (RCØ).

Din arbejdsplads
Vi søger personale til flere ordninger på Sjælland bl.a. i Gurre, Slangerup, Søborg, Kastrup, Ishøj, København, Frederiksberg, Rødovre og Skælskør.Vi finder i fællesskab et match imellem dig og en af vores Brugere, hvor kemi og tryghed er afgørende for det fremtidige samarbejde imellem jer. Uanset om du søger ren dagvagt, nattevagt eller blandende vagter, vil vi meget gerne høre fra dig.

Hvordan ser din arbejdsdag ud?
Kompleksiteten af behandlingen varierer på baggrund af patientens fysiske og kognitive funktionsniveau. Mængden af respiratoriske opgaver, vil derfor være individuelt og afhængig af, om du arbejder dag eller nat. Hjemmeplejen varetager ofte de kommunale opgaver som f.eks. lejring, sondeernæring og personlig pleje.

Den rette kandidat:
Hos AjourCare vægter vi selvmotivation og mødestabilitet højt. Du vil stå i situationer præget af krise, sorg og frustrationer, som du skal være i stand til at håndtere med et professionelt afsæt.

  • Du er uddannet social- og sundhedsassistent.
  • Som person er du kendt for at være robust og rummelig.
  • Du kan underholde dig selv på rolige vagter, imens du observerer Brugers vejrtrækning.
  • Du er i stand til at tage selvstændige beslutninger.

Kan du se dig selv hos os?
Så send os en kortfattet ansøgning ved at klikke videre til `søg stillingen` eller send en sms til 30 90 77 27 med teksten `RESPIRATORISK SSA`. Så ringer vi dig op, og fortæller dig mere om jobbet.

Om AjourCare:
Vi er et familieejet selskab med over 10 års solid erfaring indenfor det respiratoriske fagområde. Derudover driver vi en professionel vikarafdeling, som leverer personale til sygehuse, psykiatri og kommunal pleje. Vi har også for nylig udvidet vores forretningsområde til hjemmeplejen. Du kan læse mere om os på www.ajourcare.dk

¹ Det nævnte lønniveau er gennemsnitligt beregnet og afhængig af din anciennitet og vagtplan. Beløbet er før skat og baseret på en stilling med blandede vagter.
² En respiratorisk patient kaldes en Bruger, uanset om patienten er koblet til en respirator.
³ Antal følvagter afhænger af, om du arbejder hos en invasiv eller en non-invasiv Bruger.

Lokation: Region Hovedstaden


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Om AjourCare

AjourCare har mange års erfaring i at levere sundhedsfaglige ydelser, der letter hverdagen for vores kunder. Vi tilpasser personlige løsninger til brugernes behov uden at gå på kompromis med den faglige kvalitet. Vi udvælger de bedst egnede medarbejdere og sikrer – gennem træning og efteruddannelse – et kvalificeret personale, der skaber tryghed og leverer en stabil, kontinuert service.

Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger! Læs mere her.