Weekend afløsere til Hjemmeplejen i Skødstrup

Aarhus Kommune



Brænder du for at gøre en forskel og arbejde med ældre borgere i deres eget hjem?

Så kan vi tilbyde et spændende afløserjob i weekender, og eller på tilkald i Hjemmeplejen i Skødstrup. Så er du studerende/elev, på sabbatår eller andet og har mulighed for at arbejde i weekender, så har vi jobbet til dig!

Vi søger afløsere til dagvagt og aftenvagt i weekender, hvor mødetiden er 7.00-13.00/15.00 i dagvagt og kl.15.00/16.00-22.00/23.00 i aftenvagt.

Opgaver blandt andet består af udførelse af eller støtte til pleje og praktisk hjælp såsom tilberedning af mad, hjælp til bad, påtagning og aftagning af støttestrømper eller administration af medicin hos de borger vi kommer ved.

Vores dygtig team består af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, ergoterapeuter samt ufaglærte personale hjælper dig gerne i gang og er altid til rådighed hvis der opstår et behov.

Vi arbejder sammen med udgangspunkt i Århus Kommunens 3 værdier: Troværdig - Respekt - Engagement.

Ring endelig for yderligere information om jobbet og opgaverne.

Din profil:

· Du er faglært/ ufaglært og/eller under uddannelse.

· Du har gerne kørekort med ikke nødvendigt.

· Du kan arbejde selvstændigt.

· Du har gode samarbejdsevner og optræder respektfuldt og anerkendende i din kommunikation.

· Du er mødestabil.

· Du har en anerkendende tilgang.

· Du er glad, smilende og har humor.

Derfor skal du blive afløser hos os:

· Vi tilbyder høj grad af indflydelse på at løse opgaven sammen med borgere og kolleger.

· Vi VIL have det sjovt og godt på vores arbejdsplads

· Vi er et team der gerne vil opgaverne, hinanden og udvikling af vores faglighed.

· Vi kan tilbyde et spændende job med mange udfordringer og stor mulighed for kompetenceudvikling.

· Vi kan tilbyde god introduktion til opgaverne. - f.eks. følgeskab og e-læring.

Skødstrup Hjemmepleje ligger i et naturskønt område 15 km fra Aarhus centrum, de blå busser kører lige til døren og letbane ca. 1km (Løgten).

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt efter aftale

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder på 21304940

Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er d.01.09.21

Vi indkalder løbende til samtale.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Hvis du vil vide mere om Sundhed og Omsorg, opfordrer vi dig til at gennemgå online mini-kurset ”Velkommen om bord” på Aarhus Kommunes kursusportal, Eloomi. Kurset er lavet til nye medarbejdere og præsenterer dig for vores organisation, strategi og centrale temaer. Bliver du inviteret til samtale, forventer vi, at du som en del af din forberedelse har gennemført kurset. Kurset tager cirka en halv time.
Du skal bruge Microsoft Edge eller Google Chrome browser. Internet Explorer kan ikke køre Eloomi
For at kunne tilmelde dig og gennemgå kurset skal du, hvis du ikke er ansat i Aarhus Kommune, oprette dig som bruger af Eloomi med dit cpr-nr.
Du finder Eloomi på: Aarhus Kommune | Login (eloomi.com)
1. Indtaste dit navn, efternavn og din e-mailadresse
2. Under ”TEAM” vælge ”Borger”
3. Trykke ”Opret bruger”
Du får nu tilsendt en aktiveringsmail, hvor du kan oprette en kode. Koden skal bestå af minimum otte karakterer og indeholde både store og små bogstaver, tal og specialtegn.
Tryk nu ”Aktiver bruger”.
Herefter har du adgang til Eloomi og de borgerrettede kurser, vi udbyder – herunder ”Velkommen om bord”.

Leder- og medarbejderroller
Via linket nedenfor finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement

Ansøgningsfrist: 01.10.2021

Placering: Hørgårdsvej 17, 8240, Risskov, Denmark

Geografiske områder

Vikariat
Ansøgningsfrist d. 01.10.2021

Jobsøgerinteresse


Ansøg
Ansøgningsfrist d. 01.10.2021
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Om Aarhus Kommune

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.