Ansvarshavende aftenvagt (SOSU-assistent) til Diakonissestiftelsens Hjemmepleje

Diakonissestiftelsen



Opslået: 4. august 2021 – Ansøgningsfrist: Ansættelser sker løbende.

Vil du være med til at give borgerne på Frederiksberg nærværende pleje og omsorg i aftentimerne? Vi søger lige nu en ansvarshavende aftenvagt, som har lyst til at være en del af et stærkt fællesskab.
Du skal have lyst til at levere den allerbedste service til borgere i Frederiksberg Kommune.

Diakonissestiftelsens Hjemmepleje leverer hjemmehjælp til borgere i Frederiksberg Kommune. Vi arbejder med at give nærværende pleje og omsorg, og nøgleordene i vores ydelser er faglighed og kvalitet. Vi lægger stor vægt på at skabe en meningsfuld hverdag for borgere, som har brug for hjælp, støtte og omsorg i det daglige.

Vi er kendt for at arbejde med det enkelte menneskes behov og ressourcer i centrum. At yde den bedste pleje og omsorg med høj faglighed overfor borgerne er vores målsætning i alle opgaver.

Vi søger en SOSU-assistent som ansvarshavende aftenvagt med en arbejdstid på 26,25 timer/uge. Du skal arbejde 5/2 dvs., at du skal arbejde onsdag, torsdag i ulige uger og onsdag, torsdag, fredag, lørdag, søndag i lige uger.

Din profil og ansvarsområder:

  • Du skal være beslutsom og have et fagligt overblik, da det vil være dig, som vurderer, hvordan akutte situationer skal håndteres. Som ansvarshavende er du ledelsens forlængede arm i aftenvagten.
  • Du skal kunne dokumentere fagligt og kunne videregive observationer til kollegaer og ledelsen. Du er ansvarlig for overlevering i vagtskifte.
  • Du kan tage ansvar for at koordinere nødkald og akutte henvendelser i aftenvagten.
  • Du skal kunne bevare roen i pressede situationer.
  • Du har lyst til at levere den allerbedste service til borgere i Frederiksberg Kommune.

Vi tilbyder:

  • Ansættelse på overenskomst.
  • Du arbejder tæt sammen med Frederiksberg Kommunes hjemmeplejesygepleje.
  • Vi dokumenterer vigtige oplysninger i omsorgssystemet CURA, som også hjælper dig til at danne et overblik over den enkelte borgers forløb og videregive relevante informationer til dine kolleger.
  • En tillidsfuld og synlig ledelse, der prioriterer at være til stede i vagtskifter og favner nye medarbejdere med åbenhed og smil.
  • En solid og stabil arbejdsplads, der kendetegnes ved høj faglighed, kvalitet og god trivsel.

Derudover får du blandt andet:

  • Ansvarshavende tillæg
  • Cykeltillæg
  • Tilbud om erhvervskort til offentlig transport
  • El-cykel
  • God sundhedsforsikring til lav pris
  • Gratis parkering på Diakonissestiftelsen.

Det praktiske:

Artikler om Hjemmeplejen

Om Diakonissestiftelsen
Diakonissestiftelsen blev stiftet i 1863 og er i dag en af Danmarks førende velfærdsaktører. Vi har hovedsæde i smukke bygninger på Peter Bangs Vej på Frederiksberg samt plejehjem, sundhedscenter og bofællesskab i Gentofte Kommune ned mod Gentofte sø.

Vi leverer dagligt omsorg, pleje og rehabilitering af høj faglig kvalitet i form af hjemmehjælp, plejehjem, bofællesskaber for psykisk sårbare, hospice, udgående hospiceteam og mere til.

Vi giver børn et sundt selvværd og uddanner fremtidens sundhedspersonale og kirke- og kulturmedarbejdere, der både udvikler stærke faglige kompetencer og medmenneskelige værdisæt. Vi har en mangfoldig, værdidrevet arbejdsplads med fokus på at udvikle fremtidens velfærd, og vi arbejder aktivt med bæredygtighed. Vi har egen kirke, omfattende frivillighed og socialt arbejde. Vi rekrutterer medarbejdere på tværs af køn, alder og etnisk baggrund mv. Vi glæder os til at møde dig.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Om Diakonissestiftelsen

Diakonissestiftelsen er en af Danmarks førende velfærdsaktører. Dagligt leverer vi omsorg, pleje og rehabilitering af høj faglig kvalitet i form af hjemmehjælp, plejehjem, bofællesskaber for psykisk sårbare, hospice, udgående hospiceteam og mere til. Vi skaber børn med et sundt selvværd og uddanner fremtidens sundhedspersonale og kirke- og kulturmedarbejdere, der både udvikler stærke faglige kompetencer og medmenneskelige værdisæt. Medmenneskelighed spreder sig også i vores kirke, omfattende frivillighed og sociale arbejde.