Social- og sundhedsassistent søges til fast nattevagt til spændende speciale

Region Syddanmark

Vi søger en social- og sundhedsassistent til Universitetscenter for Rygkirurgi UCR.
Vi tilbyder en fast stilling i fast nattevagt, timer/uge efter aftale.
Stillingen ønskes besat 1. november 2021 eller efter aftale.

Om afdelingen
Universitetscenter for Rygkirurgi er et neuro- og ortopædkirurgisk afsnit under Neurokirurgisk Afdeling U for patienter med sygdomme i ryggen. Vi har 20 senge på hverdage og 16 senge i weekenden. Vi har et stort flow i afsnittet, og mange af vores patienter går hjem allerede dagen efter operationen.
Afdeling U har 2 sengeafsnit, et ambulatorium, intensivt afsnit samt operationsgang.
Der er et godt samarbejde på tværs af afsnittene, og personalet fra UCR deltager i de forambulante forløb i ambulatoriet.

Vi er kendt for at have høj grad af faglighed mhp. at sikre helhed, kontinuitet og effektivitet i patientens forløb. Afdelingens sygeplejersker indgår således i et tæt og konstruktivt samarbejde med læger, fysio- og ergoterapeuter, farmakonomer, sekretærer og social- og sundhedsassistenter, og vi arbejder i forskellige faglige grupper med fokus på at udvikle sygeplejen.

Vi har stort fokus på trivsel og det gode arbejdsmiljø og arbejder med Min Tid, så du har stor indflydelse på din arbejdsplan. Du kan forvente at arbejde 4 weekender på 12 uger.
Vi har en fleksibel udnyttelse af ressourcerne på tværs af afsnittene og lukker sammen med U-1 i ferieperioder, hvilket giver gode vilkår for ønsker til ferie.

Vi tilbyder

  • Et spændende job og et spændende speciale, hvor du har mulighed for at sætte alle dine sygeplejefaglige og personlige kundskaber i spil og videreudvikle disse
  • Du bliver oplært i specialet efter dine ønsker og behov ved erfarne og kompetente kolleger i afsnittet
  • Du får undervisning i neurokirurgi og sygepleje til neurokirurgiske patienter på Introkursus i Neurokirurgi
  • Du har mulighed for forskellige specialfunktioner ud fra dine interesser og karriereønsker
  • Du får en stabil gruppe af kollegaer, som vil medvirke til, at du trives
  • Du får en kombination af yngre samt erfarne kollegaer med et godt socialt fællesskab
  • Vi har stor aldersspredning i patientklientellet. Mange patienter har konkurrerende sygdomme.
  • Afsnittet rummer kortvarige som længevarende indlæggelsesforløb. Adskillige af vores patienter går hjem dagen efter deres operation.

Vi søger

  • Du har interesse inden for sygepleje til den rygkirurgiske patient
  • Du kan arbejde struktureret og målrettet
  • Du udviser fleksibilitet, hvor det er nødvendigt
  • Du har gå-på-mod, er nysgerrig, tager initiativ
  • Du er god til at prioritere og forvalte din egen tid og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Du evner at skabe et frugtbart og respektfuldt samarbejde mono- såvel som tværfagligt
  • Du er den gode kollega, som medvirker til et godt arbejdsmiljø

For yderligere beskrivelse af afsnittet samt uddybelse af de enkelte afsnits funktioner henvises til vores hjemmeside, hvor du også kan se vores præsentationsvideo.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og den forhandlingsberettigede organisation, og er omfattet af aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse.

Vil du vide mere
Kom gerne og besøg os eller kontakt stedfortræder Line Eithz Bauer på tlf. 51425987 / 6541 3781 for at høre nærmere.

Din ansøgning
Du skal sende din ansøgning elektronisk via link herpå siden.
Ansøgningen stiles til oversygeplejerske Charlotte Ho1lmann, Neurokirurgisk Afdeling U.

Ansøgningsfristen er den 26 september 2021.

Samtaler forventes afholdt 28 september 2021.

Der vil ved ansættelse blive indhentet børneattest.

Ansøgningsfrist: 26 Sep 2021

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøg senest i dag (26.09.2021)

Jobsøgerinteresse


Ansøg
Ansøg senest i dag (26.09.2021)
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Om Region Syddanmark

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.