Afdelingsleder til Hjemmeplejen I Brønderslev Kommune

Brønderslev Kommune

Denne stilling har tidligere været i genopslag, men efter endt ansættelsesproces, er vores valgte kandidat desværre sprunget fra.

Brænder du for at være med til at udvikle den kommunale hjemmepleje til borgernes bedste?
Kan du vise vej, skabe følgeskab og arbejde motiverende?
Er du en relationel stærk og samarbejdsorienteret leder?

Så kan det være dig, vi søger som vores nye afdelingsleder i Hjemmeplejen i Brønderslev Kommune.
Vi søger en engageret, motiverende og handlekraftig afdelingsleder, der sammen med borgere, medarbejdere og vores ledelsesteam vil være med til at udvikle fremtidens hjemmepleje.

I Hjemmeplejen i Brønderslev Kommune arbejder vi hele tiden med at udvikle området og måden, vi løser vores opgaver, og vi har stor fokus på faglig kvalitet, rehabilitering og velfærdsteknologiske løsninger, borgernes livskvalitet, samarbejde med både borgere og pårørende samt medarbejdernes arbejdsmiljø.
I øjeblikket arbejder vi bla. med:

  • implementering FSIII
  • implementering af skærmløsninger hos borgerne
  • implementering af nyt vagtplansystem, der giver medarbejderne endnu større medindflydelse på tilrettelæggelsen af deres arbejdstid.

Hjemmeplejen i Brønderslev Kommune
Hjemmeplejen i Brønderslev Kommune er en kommunedækkende organisation med 2 lokalafdelinger – en afdeling i Brønderslev by og en afdeling i Erhvervsparken i Hjallerup. Området har 4 afdelingsledere – 2 i Brønderslev og 2 i Hjallerup, og det er i afdelingen i Hjallerup, vi mangler en leder.

Afdelingen i Hjallerup dækker den østlige del af Brønderslev Kommune og består af ca. 100 medarbejdere, som fortrinsvis er uddannet social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Desuden er vi også uddannelsessted for begge faggrupper.

Du vil få ansvaret for en dagvagtsgruppe i og omkring Hjallerup samt aftenvagten i den østlige del af kommunen. Som afdelingsleder, har du ansvaret for den faglig-, personale- og driftsøkonomiske udvikling i din afdeling og du skal stille dig i spidsen for det tværfaglige samarbejde. Sammen med den øvrige ledergruppe er du medansvarlig for at sikre sammenhænge og udvikling internt og på tværs i hele Sundheds- og Ældreområdet. Ledergruppen arbejder også med omsætning af visioner og politikker til konkrete handlinger i praksis.

Derfor forventer vi at du sikrer en hensigtsmæssig driftsafvikling og en sammenhængende og rationel planlægning af opgaverne.
Den konkrete daglige planlægning vil hovedsageligt blive varetaget af afdelingens rute- og vagtplanlæggere.

Fagligt forventer vi, du:

  • har en sundhedsfaglig uddannelse, har kendskab til hjemmeplejen og BUM modellen
  • har erfaring med ledelse af medarbejdere og ledelse på afstand, er en fordel men ikke et krav
  • har fokus på borgernes livskvalitet og en værdig ældrepleje
  • har flair for økonomistyring og øje for en konstant optimering og udnyttelse af de ressourcer, der er til rådighed i et aktivitetsstyret budget
  • har mod på ledelse og ved, at god ledelse gør en forskel. Dit mod gør, at du er klar på nye ideer, som også kommer fra din evne til at inddrage dine medarbejdere og kollegaer på tværs i og af organisationen.

Af personlige kompetencer, forventer vi:

  • du formår at være tydelig i dine forventninger, retning og mål, og du kan omsætte de politiske beslutninger til handlinger i området
  • du går forrest og du arbejder målrettet blandt medarbejderne for at skabe et godt og sundt arbejdsmiljø
  • du er engageret og nærværende og forstår at skabe fællesskab og følgeskab
  • du er en stærk kommunikator og vægter formidling højt
  • du har en anerkendende, motiverende og inddragende tilgang.

Du indgår i et arbejdsfællesskab,

  • der er spændende og velfungerende, med dygtige, engagerede og inspirerende medarbejdere og lederkollegaer
  • der giver stor mulighed for at sætte dit eget ledelsesmæssige præg på området
  • der er i konstant udvikling, og hvor du er en aktiv del i den retning der sættes
  • der arbejder med stor selvstændighed, men hvor du samtidig er i tæt sparring med dine lederkolleger og din leder
  • hvor du udvikles og udfordres i din funktion som leder.

Der vil være mulighed for at tilgå individuel lederuddannelse og opkvalificering i stillingen.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af Hjemmeplejen Gitte Barholt tlf. 99455125, mail
eller Afdelingsleder Randi Aarup tlf. 99454973.

Da vi ønsker tiltrædelse snarest muligt, afholdes der samtaler løbende.

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Om Brønderslev Kommune

Uanset om du har boet her i mange år eller lige er flyttet hertil, så velkommen. Vi har store og små byer blandet mellem hinanden, og vores byer er populære. Det skyldes bl.a. muligheden for at bygge på nogle af vores attraktive byggegrunde, få børnene i vores skønne børnehaver og gøre brug af de mange fantastiske fritidsmuligheder.