Er du ildsjæl og brænder du for retspsykiatri? På Afsnit P4 i Middelfart søger vi lige nu en social- og sundhedsassistent til en fast stilling

Region Syddanmark

Brænder du for at arbejde i psykiatrien og vil du være med at gøre en forskel for vores retspsykiatriske patienter?
Har du lyst og mod til at arbejde med recovery, relationsarbejde og kommunikativ deeskalering/konflikthåndtering?
Har du interesse for at arbejde i et struktureret og udviklende arbejdsmiljø?
Hos os får du muligheden for netop dette!
Vi søger en social- og sundhedsassistent 37 timer ugentlig i blandede vagter.

Om afsnit P4
Afsnittet er et integreret lukket og åben afsnit med plads til 14 patienter, som alle har en retslig foranstaltning eller afventer samme. Målgruppen er patienter til udredning af psykisk sygdom eller patienter til behandling af kendt psykisk sygdom. Alle vores patienter har en forhistorie, men for os er det vigtigt at se mennesket bag sygdommen, derpå i tæt samarbejde med patienten at arbejde videre med dennes rehabilitering ud fra en recovery-orienteret tilgang.

Vi arbejder målrettet med at forebygge tvang. Dette bl.a. gennem implementering af metoderne ”Safewards” og ”Traume Bevidst Tilgang”.

Personalegruppen består af 40 individer med en bred vifte af faglighed og personligheder. Til sammen ”brænder” vi for det retspsykiatriske speciale. Vores afdeling er kendetegnet ved struktur og tryghed, som vi vægter meget højt i dagligdagen. Vi udfolder psykiatriens værdier: Respekt, Faglighed og Ansvar ved at styrke de mellemmenneskelige relationer. Derfor er relationen den bærende og bindende værdi for os. Vi arbejder med primær profylakse ved en effektiv struktur, affektregulering og anerkendende tilgang. Dette gør at brugen af tvang er begrænset.

Vores normering er 7 medarbejdere i dag- og aftenvagt samt 3 medarbejdere om natten.

Vi søger en kollega med følgende faglige og personlige kompetencer:

  • Trives i og har lyst og mod til at arbejde med komplekse retspsykiatriske patientforløb
  • Evner at udvise respekt og empati, samt vække og genskabe håb for patienten.
  • Har en anerkendende og tålmodig tilgang
  • Er pålidelig og skaber forudsigelighed
  • Er fleksibel og ansvarsbevidst, og vil engagere sig i og bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • Er handlekraftig, initiativrig og udviklingsorienteret
  • Formår at bevare overblikket og skabe ro i travle situationer

Hvis du kan identificere dig med ovenstående kan vi tilbyde:

  • Et fagligt udviklende miljø præget af nysgerrighed og innovation
  • Et introduktionsprogram, hvor du bliver grundig introduceret og er vagtfri eller ekstra i normeringen i introperioden (sidstnævnte gælder for nyuddannede)
  • 10 hele undervisningsdage for nyansatte de første to år
  • Tilknyttet mentor i de første 6 mdr.
  • Refleksion 3 x ugentligt samt teamsupervision hver 6. uge
  • Et krævende men spændende speciale med gode muligheder for efter- og videreuddannelse

Psykiatrisk Afdeling Middelfart varetager den retspsykiatriske funktion, som dækker hele Region Syddanmark, og den almenpsykiatriske opgave i Vestfynsområdet.

Afdelingen har flotte, moderne og velfungerende fysiske rammer. Den retspsykiatriske døgnkapacitet er på 84 pladser fordelt på 5 retspsykiatriske akutafsnit, samt 1 rehabiliteringsafsnit,

Vi glæder os til at modtage din ansøgning indeholdende:

  • Hvorfor du skal være vores nye kollega?
  • Hvad du står for som menneske og fagperson?
  • Hvilke kompetencer du kan byde ind med?
  • Vedlæg uddybende CV og anden relevant dokumentation

Hvis du vil vide mere om P4 og Retspsykiatrien i Syddanmark, så kontakt funktionsleder Louise Brix Sønderup på

Tiltrædelse pr. 1. december 2021 eller snarest muligt.
Løn efter overenskomst suppleret med et psykiatritillæg, hvis beløb afhænger af din anciennitet.

Region Syddanmark ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest. Afdelingen indhenter offentlig straffeattest (datatræk 10 år tilbage) på den person, der ansættes.

Vi skal have din ansøgning senest den 23. oktober 2021.
Samtaler forventes afholdt 27. oktober 2021.
Du søger stillingen direkte via Region Syddanmarks rekrutteringssystem HR Manager. Klik på linket her på siden.

Lokation: P4

Ansøgningsfrist: 23 Oct 2021

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøg inden 1 dag (23.10.2021)

Jobsøgerinteresse


Ansøg
Ansøg inden 1 dag (23.10.2021)
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Om Region Syddanmark

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.