social- og sundhedsassistent i sengeafsnittet for Hjertesygdomme på Sydvestjysk sygehus Esbjerg

Region Syddanmark

Er du klar til at arbejde med hjertet!
En af vores skønne kolleger går på pension – vi søger derfor en social- og sundhedsassistent i sengeafsnittet for Hjertesygdomme på Sydvestjysk sygehus Esbjerg. Har du lyst til at blive en del af et fantastisk medarbejderteam, hvor du selv har indflydelse på din kompetenceudvikling – så kan vi tilbyde en fast stilling pr. 1. december 2021 med vagt hver 3. weekend.

Afsnittet varetager pleje og behandling af patienter med hjertesygdomme. Da sygehuset er på vej imod at blive universitetshospital i 2022, har uddannelse og faglig udvikling stor betydning i vores hverdag. Vi har et godt miljø for undervisning og lærer nyt af hinanden hver dag. Derudover har vi ugentligt planlagt undervisning inden for alle relevante områder i specialet.

I personalegruppen er vi en god blanding af mænd og kvinder, med både kortere og længere tids erfaring i specialet. Vores plads til forskellighed er med til at skabe en god dynamik i personalegruppen.

Vi søger en social- og sundhedsassistent som har mod på at træde ind i det store hjertemedicinske speciale, hvor en verden af faglig udvikling ligger for dine fødder. Du skal være nysgerrig efter at lære nyt, og selv kunne tage ansvar for din egen kompetenceudvikling, i det tempo som passer til dig. Du skal være god til at kommunikere og sparre med andre, således du kan indgå i gode samarbejdsrelationer med dine kolleger.

Vi tilbyder dig en plads i et speciale, hvor der er rig mulighed for faglig udvikling. Som social- og sundhedsassistent hos os har du dit personlige kompetenceblad, hvorudfra du selv er med til at planlægge din faglige udvikling.

Som ny social- og sundhedsassistent i vores afsnit tilrettelægges din introduktionsperiode efter dine kompetencer. Du får en til to faste mentorer, som du kan sparre med, og som skal understøtte din oplæring i specialet.

Hvis du vil høre mere om stillingen eller besøge os i sengeafsnittet er du velkommen til at kontakte afsnitsledende sygeplejerske Christina Lodberg Honoré på 7918 2264 eller 3034 1671.

Vi ser frem til at få dig på holdet

Lokation: Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Ansøgningsfrist: 25 Oct 2021

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøg inden 3 dage (25.10.2021)

Jobsøgerinteresse


Ansøg
Ansøg inden 3 dage (25.10.2021)
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Om Region Syddanmark

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.