Social- og sundhedsassistent søges til fast stilling

Region Syddanmark

Psykiatrisk Afdeling Odense søger en social – og sundhedsassistent til en fast stilling i aftenvagter

Grib en sjælden mulighed for at lære psykiatrien at kende på tværs af afsnit og specialer!
Pr. 1/12-2021 eller efter aftale søger vi en social- og sundhedsassistent i en fast stilling til Psykiatrisk Afdeling Odense. Stillingen er med udgangspunkt i 37 timer om ugen, eller efter aftale.

Stillingen er sjældent udbudt og giver dig muligheden for at lære det psykiatriske speciale at kende. Hele Psykiatrisk Afdeling Odense bliver din arbejdsplads, da stillinger byder på vagter på tværs af alle afsnit og specialer.

Hvem er vi?
Psykiatrisk Afdeling Odense har 7 afsnit. Der er et lukket afsnit (P302), 2 integrerede afsnit (P40 og P50) et sengeafsnit tilknyttet Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM/301), 2 åbne specialiserede afsnit (Ældrepsykiatrisk afsnit og Affektivt afsnit) samt et afsnit med ”De særlige pladser” (P60).

Psykiatrisk Afdeling Odense står inden for nogle år over for en spændende opgave at flytte med OUH til nye bygninger. I den forbindelse vil alle afsnittene blive omdannet til integrerede afsnit med flere – også lukkede - sengepladser. Det forventes, at du ønsker at deltage i denne spændende proces og være medskaber af fremtidens psykiatri.

Det, som gør Psykiatrisk Afdeling Odense til noget særligt og til en helt fantastisk arbejdsplads, er det gode kollegaskab, hvor der altid er tid til en god snak, hvad end den er faglig eller personlig, hvor du bliver mødt med ordenlighed og respekt og ikke mindst en afdeling, hvor der er højt humør, og hvor du bliver mødt med et smil. Så kom og vær vores nye kollega!

Vi søger en social- og sundhedsassistent som:

  • er omstillingsparat og robust.
  • er stabil og fleksibel.
  • er åben, anerkendende og direkte i sin kommunikation.
  • er god til at lytte og har situationsfornemmelse.
  • er god til at skabe tillid og har en troværdig og ansvarsfuld adfærd.
  • er idérig og engageret.
  • aktivt vil bidrage til det gode arbejdsmiljø, som kendetegner afdelingen.
  • har erfaring – gerne inden for psykiatrien, men det er ikke et krav.

Vi tilbyder:

  • grundig introduktion tilrettelagt efter din kompetencer med mentorordning og med tilkoblet kompetenceudviklingsforløb over det første års ansættelse.
  • en grundig introduktion til alle afsnit.
  • mange selvstændige og udfordrende opgaver.
  • et godt tværfagligt samarbejde.
  • fleksible, erfarne og engagerede kolleger.
  • deltagelse i temadage.
  • mulighed for kurser
  • en afdeling, hvor det psykiske arbejdsmiljø er i højsæde.
  • en afdeling, der har fokus på patientbehandling, forbedringsarbejde og pårørende samarbejde

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling til besættelse pr. 1/12- 2021 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: Søndag d. 24/10-2021

Ansættelsessamtaler forventes afholdt: Torsdag d. 26/10-2021

Hvis du vil vide mere om stillingen:
Er du velkommen til at henvende dig til afdelingssygeplejerske Selma Mujacic tlf: 9944 9120 eller mail
Du kan også læse mere på: www.psykiatrienisyddanmark.dk

Psykiatrisk afdeling er en røgfri arbejdsplads, hvilket betyder, at personalet ikke må ryge i arbejdstiden.

Lokation: Psykiatrisk Afsnit

Ansøgningsfrist: 24 Oct 2021

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøg inden 2 dage (24.10.2021)

Jobsøgerinteresse


Ansøg
Ansøg inden 2 dage (24.10.2021)
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Om Region Syddanmark

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.