Social- og sundhedsassistent søges til Ortopædkirurgi Senge, Kolding

Region Syddanmark

Ortopædkirurgi Senge søger en social- og sundhedsassistent til en fast stilling med start d. 01.01.22 eller efter aftale.

Stillingen er på 37 eller efter aftale ugentligt med weekendvagt ca. hver 3. weekend i skiftevis 12 eller 8 timers vagter og med stor indflydelse på egen vagtplan.

Du:

  • Sætter altid patient og pårørende først
  • Brænder for patient – og pårørendeinddragelse
  • Har faglige ambitioner
  • Kan håndtere flere bolde i luften
  • Har et godt humør
  • Har mod på udfordringerne i komplekse patientforløb
  • Vægter den grundlæggende sygepleje højt

Hvad du kan forvente:
Du kommer til at arbejde i mindre enheder i plejen med tæt patient – og pårørende kontakt og med et stort tværfagligt samarbejde med læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter m.fl. Vi har en travl og uforudsigelig hverdag med spændende og komplekse patientforløb samt et stort patient flow.

Du vil blive en del af vores sygeplejeteam som består af kolleger, der både er lidt og meget erfarne. Teamet har en høj social kapital – vi vil have det sjovt sammen og tage hånd om hinanden. Vi vægter vores gode arbejdsmiljø meget højt- og her er altid plads til en ny kollega.

Vi har stor fokus på en god og individuel introduktion samt læring i praksis generelt.

Du vil få en leder som er nærværende og synlig i hverdagen og hvor døren altid er åben. Endvidere en leder som vil tage aktiv del i dit introduktionsforløb med hyppig opfølgning og faglig sparring og supervision.

Sygeplejeopgaverne vil blandt andet være præ- og postoperativ sygepleje, TOKS og reaktion herpå, tidlig opsporing af delir, sepsis, og postoperative komplikationer, planlægning af den gode udskrivelse, tæt pårørendeinddragelse og koordinering af patientens pleje og behandlingsforløb.

Om Ortopædkirurgi Senge:
Afsnittet har i alt 45 sengepladser fordelt på tre afsnit.

O1 plejer og behandler akutte patienter med ryg sygdomme samt patienter over 65 år med lavenergibrud. Endvidere patienter i alle aldre med håndledsbrud og patienter som indlægges til smertebehandling efter et fald.

Vi har et meget tæt tværfagligt samarbejde med daglig medicinsk og ortopædkirurgisk stuegang, intensiv fysioterapi og ergoterapi, tæt kontakt til primær sektor og med den hele patient og dennes pårørende i centrum.

O2 plejer og behandler akutte traume patienter med diverse brud og skader på bevægeapparatet. Desuden er håndpatienter tilhørende O2.

O3 plejer og behandler patienter med diabetiske fodsår, patienter indlagt til elektive fodoperationer, patienter med infektioner og sår samt patienter, der skal benamputeres.

Vi har alle hverdage et tværfagligt tavlemøde hvor alle læger, plejepersonaler og terapeuter deltager og den enkelt patients problemstilling bliver drøftet. Mødet sikrer, at patienten modtager den bedst mulige pleje og behandling, da alle faggruppers kompetencer sættes i spil i forhold til patientens problemstilling.

Afdelingen arbejder systematisk med at sikre en høj kvalitet i patientforløbene og vi har flere samarbejdsprojekter med Kommunerne med fokus på den gode udskrivelse og forebygge genindlæggelser.

Formålet med disse projekter er at sikre den gode udskrivelse, forbygge komplikationer, lave tidlig opsporing af sygdom og tidligt iværksætte behandling så genindlæggelser forebygges.

Rekrutteringsprocessen:
Din ansøgning behandles fortroligt og du vil via mail blive indkaldt til samtale.

Der indhentes altid reference efter samtalen

Du søger stillingen via nedenstående link.

Du kan se en video med præsentations af afdelingen via dette link:

https://video.rsyddesignportal.dk/files/video/video/00/91/36/78/62/5722b6f_008.mp4

Du er meget velkommen til at kontakte:
Afdelingssygeplejerske Hanne Vase 7636 2342 eller på mail hvis du vil høre mere om stillingen.

Konst. afdelingssygeplejerske Lisa Petersen 7636 2340 eller på mail .

Vi viser meget gerne vores super afdeling frem.

Ansøgningsfrist: mandag 20.12.2021 kl. 08.00. Samtaler senere på ugen.

Lokation: Kolding


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 20.12.2021

Jobsøgerinteresse


Ansøg
Ansøgningsfrist d. 20.12.2021
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Om Region Syddanmark

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.