Jobbet til dig som trives med udfordring og udvikling.

AjourCare

Har du erfaring indenfor respiratoriske ordninger samt udviklende- og koordinerende opgaver? Trives du med at arbejde selvstændigt med opgaver af forskelligartet karakter? Så er du måske vores nye teamleder.

Hos AjourCare drifter vi respiratoriske hjælperordninger fordelt på hele Sjælland. Vi har Brugere* i alle aldre, som modtager respiratorisk pleje og behandling i eget hjem. Vores nye teamleder skal være med til at opbygge, understøtte og udvikle vores respiratoriske ordninger.

Om stillingen:
Som den nærværende leder, har du fokus på dag-til-dag problematikker, hvor du håndterer skriftlige og telefoniske henvendelser fra samarbejdspartnere, brugere og pårørende. Derudover har du ansvaret for dine egne medarbejdere, som arbejder med de respiratoriske problematikker i familierne.

Dine ansvarsområder:

  • Daglig ledelse af dine hjælperteams samt supervision.
  • Vagtplanlægning af egne teams.
  • Bindeled imellem Bruger og Respirationscenter Øst.
  • Kvalitetssikring af Brugers pleje og behandling.
  • Facilitering af personalemøder med aktuelle emner på agendaen.

Du indgår i et bredt samarbejde blandt de øvrige teamledere, vores vagtplanlæggere, samt udviklings- og rekrutteringsafdelingen. Du har blandende vagter med weekendarbejde hver 3. weekend, og du indgår i bemanding af vores vagttelefon.

Den rette kandidat:
Din arbejdsdag spænder bredt og ingen dage er ens. Opgaverne stiller store krav til din struktur og disciplin, dit overblik, og ikke mindst din koordineringsevne. Du sparer ofte med dine kollegaer frem for at løse alle opgaver selv.

Vi søger dig som:

  • Har erfaring indenfor det respiratoriske fagområde.
  • Er uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent.
  • Formår at kombinere dine sundhedsfaglige kompetencer med et forretningsdrevet og kommercielt mindset.
  • Er relationsskabende og bidrager til et positivt samarbejde imellem Bruger og pårørende.
  • Er i stand til at navigere i pressede situationer via konfliktnedtrappende kommunikationsværktøjer.
  • Du er fortrolig med diverse Microsoft Office programmer som f.eks. Outlook og Word.

Hvad kan vi love dig:
På vores kontor i xxx møder du en gruppe fagligt kompetente kollegaer, samt en positiv stemning i et intimt miljø med højt til loftet. Vi tilbyder dig en attraktiv sundhedsforsikring, løn efter kvalifikationer, pension samt frihed under ansvar. Din primære arbejdsplads er i Glostrup, og du har du rig mulighed for hjemmearbejdsplads.

Nu er du klar til at søge jobbet:
Vi afholder løbende samtaler og ansætter vores nye teamleder, så snart vi har fundet den rette profil. Derfor hører vi gerne fra dig hurtigst muligt.

Har du spørgsmål vedr. stillingen er du velkommen til at kontakte Louise Christensen på tlf. 30907724.

Om AjourCare
Vi er et familieejet selskab med over 10 års solid erfaring indenfor det respiratoriske fagområde. Derudover driver vi en professionel vikarafdeling, som leverer personale til sygehuse, psykiatri og kommunal pleje. Vi har også for nylig udvidet vores forretningsområde til hjemmeplejen. Du kan læse mere om os på www.ajourcare.dk

* En respiratorisk patient kaldes en Bruger, uanset om patienten er koblet til en respirator.

Ansøgningsfrist: 17 Jul 2022


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 17.07.2022

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 17.07.2022
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!