Har du noget på hjertet? - Social- og sundhedsassistent til Ortopædkirurgisk sengeafsnit O3 - OUH

Region Syddanmark

Har du lyst til nye udfordringer, og drømmer du om at videreudvikle dine kompetencer som social- og sundhedsassistent, så er det dig, vi søger.

Ortopædkirurgisk afdeling O3 søger pr. 1 marts 2022 social-og sundhedsassistent 37 timer/uge i dagvagt i fast stilling. Du skal påregne min. 5 vagter aften/nat pr. mdr.
Fast vagtlag i aftenvagt er også en mulighed.

Vores patientgruppe rummer både akutte og planlagte indlæggelsesforløb med specialerne:

  • ITAR (infektion, tumorer, amputation og rekonstruktion)
  • Hofte- og knæalloplastikoperation

Afdelingen varetager specialiseret behandling med amputationer og infektion. Patientforløbene for begge specialer er både med korte strukturerede og længevarende forløb. Arbejdsdagene er derfor aldrig ens og med afvekslende plejeopgaver.

Vi arbejder i teams ud fra plejeformen tildelt patientpleje med fokus på helhedspleje af den enkelte patient. Der er mulighed for selvstændige arbejdsopgaver herunder på sigt varetagelse af stuegangsfunktion ud fra ønsker, kompetencer og efter oplæring.

Hvad får du:

  • Introduktion og oplæringsprogram i samarbejde med mentor
  • En spændende mulighed for at tilegne dig en bred vifte af kompetencer bl.a. inden for sårpleje
  • Engagerede og kompetente kolleger der vægter faglig sparring og et godt arbejdsmiljø højt, hvor fælleskabet er i fokus
  • En afdeling, der arbejder tæt sammen tværfagligt omkring patientforløb
  • ”5 faglige minutter” hver onsdag med fokus på udvikling i afdelingen
  • Kollegaer der brænder for de ortopædkirurgiske patientforløb
  • Et festudvalg der er supergode til at arrangere sociale arrangementer - som dog er ganske frivilligt, men vi har det sjovt sammen
  • En nærværende ledelse med stærk relationelt værdisæt, der kontinuerligt arbejder for at udvikle afdelingen i fællesskab frem mod Nyt OUH

Vi ønsker os, at du er:

  • Fagligt nysgerrig på at lære specialerne i afdelingen
  • Positiv livsindstillet, bidrager til det gode arbejdsklima og er stabil
  • En kollega der vil teamsamarbejdet og selvstændige arbejdsopgaver
  • Omstillingsparat og kan bevare overblik i arbejdsopgaverne
  • En kollega som vil indgå i et bredt tværfagligt samarbejde med patienten i fokus
  • Interesseret i og har lyst til vejlederfunktion for elever

Vi arbejder med ”Min tid”, som betyder, at du selv er med til at ønske dine vagter.
Du skal primært arbejde hver 3. weekend. I ferieperioder hyppigere.

Har vi vakt din interesse, og kan du se dig selv være en del af vores fælleskab? Så er du altid velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Hanne Nørgaard Jensen tlf.: 29160776 eller stedfortræder Helle Lund tlf.: 51427849, hvis du har lyst til at vide mere om afdelingen.

Du er også meget velkommen til at lave en aftale om at komme på besøg i afdelingen.

Besøg afdelingens hjemmeside, hvor du kan få flere oplysninger om os: Ortopædkirurgisk Afdeling, OUH

Ansøgningsfrist: 24/1-22
Samtaler afholdes fredag 28/1-22

Lokation: Odense


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøg inden 2 dage (24.01.2022)

Jobsøgerinteresse


Ansøg
Ansøg inden 2 dage (24.01.2022)
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Om Region Syddanmark

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.