Nattemedarbejder til Børne- og Familiehusene Østervang

Holstebro Kommune



Børn og Unge

Børne og Familiehusene søger en nattemedarbejder 32 timer ugentlig, til en fast stilling med tiltrædelse senest den 1. februar 2025.

Børne- og Familiehusene er Holstebro kommunes samlede udførerenhed bestående af dag- og døgntilbud til børn, unge og familier. Vi har en bred vifte af tilbud til børn, unge og består af fire huse beliggende på tre forskellige matrikler i Holstebro:
Malehuset samt huset på Godthåbsvej tilbyder ambulant støtte til børn, unge og familier. Husene på Østervang er et børne- og ungehjem med døgn- og støtteophold til børn og unge i alderen 2-23 år.

I Børne- og Familiehusene er vi 60 medarbejdere som er tværfagligt sammensat af pædagoger, ungevejledere, familiekonsulenter, psykologer, socialrådgivere samt praktiske og administrative medarbejdere.

Den ledige stilling er på vores børne- og ungehjem Østervang, der er godkendt til bo- og støtteophold til børn og unge i alderen fra 2 til 23 år. Aktuelt er der indskrevet 19 børn og unge i alderen 9-19 år. Arbejdstiderne er skiftende hovedsagelig i tidsrummet fra kl. 23.00 til 8.00 fordelt på hverdage og hver 2. weekend.

Østervang har fokus på børnenes mestringer samt inddragelse af deres forældre og primære netværk og tager afsæt i den nyeste forskning og evidensbaseret viden. Et af omdrejningspunkterne er, at børnenes ressourcer og udfordringer anskues i et systemteoretisk perspektiv, hvorfor familie og netværk spiller en central rolle i indsatsen omkring børnene.

Personalegruppen på Østervang består af i alt tre nattemedarbejdere samt pædagoger, psykolog, socialrådgiver, faglærer, teamleder og leder. Vores menneskesyn er teoretisk forankret i kognitive, interaktionistiske og systemteoretiske modeller. Den dominerende pædagogiske referenceramme er teorigrundlaget og metoderne fra KRAP.
Vi søger en nattemedarbejder der

  • har et respektfuldt, ressourcefokuseret samt inddragende børne og familiesyn
  • har relevant faglig baggrund gerne som pædagogisk assistent
  • har erfaring med at arbejde alene om natten og trives med nattearbejde
  • har erfaring med og lyst til rengøring og andre praktiske opgaver
  • er faglig velfunderet med erfaring i at arbejde på et børne- og ungehjem eller med børn og unge i udsatte positioner
  • er moden, stabil, ansvarsbevidst og fleksibel i sin opgaveløsning
  • kan arbejde systematisk og selvstændig med afsæt i de aftalte mål for børnenes og de unges ophold
  • har et højt reflektionsniveau og tydelige kommunikative og skriftlige kompetencer
  • har lyst til aktiv deltagelse i en ambitiøs, anerkendende og humørfyldt kollegagruppe

Vi tilbyder

  • en spændende, udviklingsorienteret og dynamisk arbejdsplads
  • engagerede og dynamiske kollegaer med et højt ambitionsniveau
  • et velfungerende kollegialt samarbejde med fokus på trivsel
  • et arbejdsmiljø hvor tryghed, anerkendelse og samarbejde er nøgleordene
  • introplan og mentorordning ved rutineret kollega

Yderligere oplysninger
Fås ved henvendelse til teamleder Johnni Larsen på telefon 20 76 90 79.

Se også Børne- og Familiehusenes hjemmeside

Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.
Frist
10. december 2024.
Vi afholder ansættelsessamtaler den 12. december 2024 mellem klokken 8.00-12.00

Deadline for ansøgning
10. december 2024 08:00

Medarbejder i Holstebro Kommune
Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med knap 59.000 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 10.12.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 10.12.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!