1 Social- og sundhedsassistent søges til Afsnit P40, Psykiatrisk Afdeling Odense

Region Syddanmark

HOLA… vi er jo lige her… Psykiatrisk Afsnit P40 Ø/V søger flere dejlige kollegaer.
Vi søger pr 01.09.2022 eller efter aftale 1 ny SSA på 37 timer i 1 års vikariat. Stillingen er i blandede vagter med mulighed for indflydelse på vagttyper og vagtplan. Weekendarbejde ca. hver 2. weekend.
Om os:
P40 Ø/V (P40) er 2 integrerede afsnit med 7 åbne pladser og 4 lukkede pladser i hvert afsnit. Den 01.05.2019 blev de 4 lukkede pladser på P40V omdannet til 4 intensive pladser, hvor plejen er særlig intensiv på både læge-, sygeplejerske- og terapeutsiden. Dette giver mulighed for en særlig indsats for de 4 mest forpinte i afdelingen, hvilket vi har haft en særdeles stor succes med.

P40 har akut modtagefunktion og modtager patienter inden for alle diagnoseområder i alderen 20 – 100 år.

Afsnit P40 er præget af stor aktivitet, høj faglighed og tværfaglighed, en dynamisk hverdag karakteriseret ved spændende og faglige udfordringer. Vi er 45 dejlige engagerede og humoristiske kollegaer, hvoraf 25 procent er mænd J. Vi har alle stor interesse for de psykisk sårbare patienter, og teamwork og sikkerhed er altid i højsæde.

Afsnit P40 bemandes af 1 personalegruppe med 1 afdelingssygeplejerske, 1 stedfortræder og 1 overlæge.

Personalegruppen er tværfagligt sammensat og består, ud over vores læger, af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, 1 pædagog, 2 ergoterapeuter, 1 socialrådgiver samt 1 psykolog.

Afsnittet har desuden et stort flow af uddannelsessøgende.

P40 har særligt fokus på nedbringelse af tvang og arbejder målrettet med blandt andet Safewards, beroligende metoder og lign.

Vi kan tilbyde:

  • et givende job, hvor ingen dage er ens.
  • fantastiske kollegaer med højt humør og faglighed, hvor tryghed og samarbejde er i fokus.
  • tid til toiletbesøg, mad og drikke (ellers duer helten ikke), PS vi elsker kage. J
  • Sociale tiltag i fritiden, hvor vi dyrker og styrker det sociale.
  • personalegoder i form af frisk frugt, kaffe- og teordning samt massagestol.
  • mentorordning og individuel oplæring og introduktion på afsnittene.
  • supervision og faglig sparring.
  • gode muligheder for udvikling i form af kurser og videreuddannelse.
  • et godt arbejdsmiljø præget af høj faglighed, dialog og højt humør.
  • deltagelse i årshjul for nyansatte på Psykiatrisk Afdeling.
  • opsamlingsmøder i slutningen af hver vagt med fokus på, at vi får hjulpet hinanden færdige og får afsluttet vagter på god vis, så vi går hjem med smil på læben, samt at vi kan overdrage tingene på bedste vis til det nye vagthold.

Vi ønsker:

  • at du har interesse for at arbejde med de psykisk sårbare
  • at du er uddannet social- og sundhedsassistent.
  • at du har lyst til at indgå i såvel mono- som tværfagligt samarbejde, som vi vægter højt.
  • at du har humor, er omstillingsparat og kan håndtere mange bolde i luften.
  • at du kan lide nye udfordringer og forandringer.
  • at du på sigt har lyst til at deltage i uddannelse af elever og studerende.

Lyder ovenstående som noget for dig så send en ansøgning og reserver uge 27/28, hvor vi løbende afholder samtaler. Ansøgningen skal være os i hænde senest den 04.07.2022. Skriv gerne, hvornår det kan passe med samtale, da vi ved, at sommerferien står for døren.
Ring gerne og få en snak, hvis du har spørgsmål, og der er også mulighed for en rundvisning og en snak med en eventuel fremtidig kollega.
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Stina Crone Dons på tlf.: 24752546 eller stedfortræder Jette Schärfe på tlf.: 99449200 for nærmere information.

Psykiatrisk Afdeling Odense er en røgfri matrikel.

Ansatte siger bl.a. om P40:
”Et lærerigt job, hvor man lærer at håndterer mange forskellige typer mennesker og situationer”: SSA, ansat i 1 år.

”En altid udfordrende og spændende dag med masser af dejligt humør og kollegaer”: Sygeplejerske, ansat 31 år

”Der er altid hjælp og sparring af hente, og det er trygt og sikkert at gå på arbejde”: Sygeplejerske ansat i 21 år.

”Vi har humor og sammenhold”: Ergoterapeut ansat i 3 år

”Der er plads til mangfoldighed”: SSA ansat i 7 år.

”ikke 2 dage er ens”: SSA ansat i 21 år.

”Vi er en stor familie”: Serviceassistent ansat i 35 år

Lokation: Afsnit P40

Ansøgningsfrist: 04 Jul 2022


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Vikariat
Ansøgningsfrist d. 04.07.2022

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 04.07.2022
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!