Ferieafløsere til rengøringsdistriktet N5 Praktisk Bistand i hjemmeplejen

Vejle Kommune



Kan du lide at gøre rent og vaske tøj? Og har du "glimt i øjet" og smil i stemmen? så er det dig, vi søger til ferieafløsning i vores rengøringsdistrikt.

Om jobbet
Vi søger husassistenter til sommerferieløsning i vores rengøringsdistrikt N5 Praktisk Bistand. Timetal pr. uge aftales med dig, men vil ligge mellem 32 til 37 timer ugentligt. Arbejdstiden ligger mandag til onsdag fra klokken 07:00 til 15:00, torsdag fra 07:00 til 14:00 og fredag fra 07:00 til 13:00. Der holdes fri i weekenden.

Vi foretrækker, at du har kørekort til bil. Vi stiller bil til rådighed i arbejdstiden, hvis arbejdsplanen påkræver det.

I Vejle Kommune arbejder vi efter den rehabiliterede tilgang – hvor borgeren er en aktiv medspiller.

Tiltrædelse snarest muligt.

Vi forventer af dig

  • At du har vilje til at gøre en forskel i rengøringsdistriktet og en forskel for borgeren.
  • At du som minimum, kan cykle eller køre scooter.
  • At du kan formulere dig og skrive dansk, af hensyn til journalføring.

Vi tilbyder dig

  • En arbejdsdag hvor to dage ikke er ens.
  • Vi arbejder professionelt, er ambitiøse og modige, og hvor vi sammen skaber gode resultater.
  • Vi er en fleksibel og rummelig arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og plads til forskelligheder.
  • Vi vægter det gode arbejdsmiljø højt.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn.

Om os
Rengøringsdistriktet N5 Praktisk Bistand tæller på nuværende tidspunkt 44 medarbejdere. Vi dækker hele Vejle Kommune med visiterede opgaver inden for tøjvask og rengøring i borgers eget hjem.

Vores base er på Plejecenter Hovergården, som er beliggende på Urhøj i Vejle, og hvor vi kører ud fra. Vi bruger biler, scooter, og el-cykler som transportmiddel.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 10. juli 2022.
Vi holder ansættelsessamtaler løbende og senest den 21. juli 2022.

Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse i Senior.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 10.07.2022

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 10.07.2022
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!