Personale til testcentrene Kolding og Vejle, Sygehus Lillebælt
Region Syddanmark
Behovet for test for COVID-19 stiger, og vi søger personale til vores testcentre i Kolding og Vejle.
Vil du være med til at gøre en forskel og blive en del af den vigtige samfundsopgave i bekæmpelsen af COVID-19 så er jobbet måske noget for dig?
Testcenter, Sygehus Lillebælt
Testcentrene ved Sygehus Lillebælt er beliggende i Kolding og Vejle. Begge centre er slået sammen med vaccinationscentrene og er en del af Sygehus Lillebælt.
Vores testpersonale udfører test ud fra myndighedernes strategi. Test udføres med fokus på høj sikkerhed for borgeren, høj kvalitet og højt flow. Der udføres udelukkende svælgprøver (PCR).
Efter en tid med reduceret behov og reducerede åbningstider forventer vi at testcentrene igen vil have åbent alle dage. En typisk vagt er ca. 8 timer. Du skal påregne at arbejde hver 3. weekend (både fredag-lørdag-søndag).
Om jobbet
Din primære opgave er at pode borgere for COVID-19, herunder korrekt registrering af podningen.
For at du kan bidrage til at skabe en tryg og sikker oplevelse for borgeren i testcenteret, og sikre din egen sikkerhed, vil du blive oplært i procedurene for korrekt prøvetagning, hygiejne samt korrekt brug af værnemidler.
Både testcenter Kolding og testcenter Vejle har et godt kollegialt sammehold, hvor man hjælper hinanden - du vil aldrig være alene om opgaverne.
Om dig
Du er som person venlig, imødekommende og ansvarsbevidst. Du har godt humør og klar til at gøre en forskel for borgeren. Du er omstillingsparat og fleksibel da der løbende kan komme ændringer jf. myndighedernes strategi.
Der er ikke krav om specifik uddannelse, men du skal være hurtig til at lære nyt, effektiv i opgaveløsningen, værdsætter godt samarbejde med kolleger, og du er mødestabil. Har du erfaring med at arbejde med mennesker, kendskab til IT og tidligere haft et arbejde med fokus på hygiejne er det en fordel.
Ansøgning
Er du interesseret i stillingen skal du sende os en motiveret ansøgning og CV elektronisk via nedenstående link.
Løn- og arbejdsvilkår
Løn jf. gældende overenskomst for Social- og Sundhedspersonale indgået mellem FOA og Regionernes lønnings- og takstnævn.
Der er tale om en begivenhedsbestemt ansættelse.
Ved yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Kristina Filsø Thomsen
Der afholdes løbende samtaler og ansættelser. Ansættelsesbrøk efter aftale.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Der vil i forbindelse med ansættelse blive indhentet børneattest.
Lokation: Test- og vaccinationscentrene Kolding og Vejle
Ansøgningsfrist: 17 Aug 2022
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.