Vi søger timelønnede tilkaldevikarer til Retspsykiatrisk Afsnit P6 i Middelfart
Region Syddanmark
Vi søger social- og sundhedsassistenter, sygeplejerske og pædagoger, der som timelønnede tilkaldevikarer kan hjælpe ved behov.
Som tilkaldevikar i P6 skal du:
- være færdiguddannet social- og sundhedsassistent, sygeplejerske eller pædagog
- have lyst til psykiatrisk sygepleje og har erfaring fra praktik eller tidligere job
- kunne træde ind i en travl hverdag
- kunne tage min. 2 vagter pr. måned
- have erfaring med psykiatri
- kunne tage dag-, aften- og nattevagter
Vi forventer også, at du har følgende personlige kompetencer:
- Har et åbent sind
- Er tålmodig og ansvarsbevidst
- Er ærlig
- Kan bevare roen og overblikket i travle situationer
- Kan bede om hjælp
Afsnit P6 er et retspsykiatrisk afsnit med akut modtagefunktion. I afsnittet er der integreret lukket og åben funktion. Målgruppen er patienter til udredning af psykisk sygdom eller behandling af kendt psykiatrisk sygdom. Desuden har vores patienter en retslig foranstaltning og eller afventer dette. Vores normering er 7 medarbejdere i dag- og aftenvagt samt 3 medarbejdere om natten.
Vi udfolder psykiatriens værdier respekt, faglighed og ansvar ved at styrke de mellemmenneskelige relationer. Derfor er relationen den bærende og bindende værdi for os. Vi arbejder med primær profylakse ved en effektiv struktur, affektregulering og anerkendende tilgang. Dette gør, at brugen af tvang er begrænset.
Afsnittet arbejder i team og vi tror på, at patienterne har gavn af selv at sætte mål for indlæggelsen. Vi er i gang med en proces omkring implementering af Guidet Egen beslutning. Vi tager udgangspunkt i Kierkegaard med henblik på at møde patienten, hvor patienten er. Vores målsætning er at være innovativ, udviklende og nyskabende i den retspsykiatrisk pleje og behandling. Vi er multikulturelle og tror på, at 2+2 giver 5. Vi brænder for at gøre et forskel for vores patienter.
Hvis du kan identificere dig med ovenstående, kan vi tilbyde en unik mulighed for at få erfaring med det retspsykiatriske speciale.
Psykiatrisk Afdeling Middelfart varetager den retspsykiatriske funktion, som dækker hele Region Syddanmark, og den almenpsykiatriske opgave på Vestfyn.
Afdelingen har flotte, moderne og velfungerende fysiske rammer, som er færdigbygget og ibrugtaget sommeren 2014. Den retspsykiatriske døgnkapacitet er på 84 pladser fordelt på seks retspsykiatriske afsnit.
Send en ansøgning indeholdende hvilke kompetencer du kan byde ind med og hvorfor du gerne vil være vikar hos os. Vedlæg uddybende CV og dokumentation for uddannelse.
Hvis du vil vide mere om P6 og Retspsykiatrien i Syddanmark, så kontakt afdelingssygeplejerske Anna Bøge poå tlf. 5192 3045.
Løn efter overenskomst suppleret med et psykiatritillæg.
Afdelingen ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest. Vi sørger for at rekvirere en offentlig straffeattest (datatræk 10 år tilbage i tiden) med indhentet samtykke fra den eller de kandidater, der ansættes.
Ansøgningsfristen er den 31. august 2022.
Samtaler afholdes løbende.
Lokation: P6
Ansøgningsfrist: 31 Aug 2022
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.