Social- og sundhedsassistent i aftenvagt til demensplejecentret Lindegården

Vejle Kommune



Brænder du fagligt for specialet demens? Ønsker du at være med til at skabe en indholdsrig hverdag med medbestemmelse omkring eget liv for vores beboere? Og dette kombineret med at du fagligt vil få mulighed for at udvikle dig? Hvis ja, så er det måske dig vi søger som vores nye kollega i aftenvagt?

Om jobbet
Vi søger en social- og sundhedsassistent - gerne med kendskab til demens/psykiatri - til en fast stilling på 30 timer pr. uge i aftenvagt.

Lindegården er et plejecenter for borgere med en demenssygdom. Vores kerneopgave er, at vores beboere oplever tryghed, nærvær, værdighed og genkendelighed i hverdagen. Derfor er vi optaget af, hvordan vi sammen med den enkelte borger, de pårørende og eksterne samarbejdspartnere kan skabe de bedste rammer på Plejecenter Lindegården.

Vores personalepolitiske værdier er

  • Sig det
  • Giv anerkendelse
  • Brug de frie rammer
  • Spil hinanden gode

Vi tilbyder dig

  • En arbejdsplads med forståelse for den ældre demente beboer
  • En arbejdsplads hvor den enkelte beboers ønsker og behov sættes først
  • En arbejdsplads der arbejder tværfagligt og rehabiliterende, hvor din faglighed vil bringes i spil
  • En arbejdsplads i udvikling, med fokus på faglighed, selvbestemmelse, trivsel, sundhedsfremme og forebyggelse
  • Et komplekst og spændende arbejde med afvekslende arbejdsopgaver
  • Erfarne kollegaer som glæder sig til at byde dig velkommen
  • God oplæring
  • En arbejdsplads der er sikre medindragelse af de pårørende, for at skabe det bedste liv for vores beboer
  • Mulighed for at blive praktikvejleder

Vi forventer af dig at du

  • Er uddannet social og sundhedsassistent
  • Gerne kendskab til demens/psykiatri.
  • Er fagligt velfunderet
  • Motiveres af at skabe refleksion, og af at arbejde tværfagligt.
  • Motiveres af at kunne give nærvær til den enkelte beboer
  • Har overblik og situationsfornemmelse
  • Ser muligheder frem for begrænsninger
  • Er en god kollega der kan være en faglig stærk medspiller for alle
  • Har interesse for velfærdsteknologi og åben for nye muligheder

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn.

Om os
Demensplejecentret Lindegården er beliggende i Vejle og har 43 lejligheder og 3 aflastningspladser fordelt i 3 afdelinger. Desuden har vi et visiteret dagcenter Lindehaven og café, hvor vi tilbyder alsidige og spændende aktiviteter for den enkelte borger, individuelt og sammen med andre.

Har du lyst til at vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte centerleder Lene D Eriksen på 51 23 98 76 eller planlægger Dorte Markussen . Du kan læse mere om os på Plejecenter Lindegården – www.lindegaarden.vejle.dk

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest 15. december 2022.

Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 15.12.2022

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 15.12.2022
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!