Social- og sundhedsassistenter søges til Retspsykiatrisk Afsnit P3 i Middelfart

Region Syddanmark

Er du klar til at blive en del af en god personalegruppe med speciale i retspsykiatri?
Vi søger nye kollegaer til vores afsnit!
Hos os får du en grundig introduktion på mindst 4 uger (8 uger hvis du er nyuddannet), hvor du ikke deltager i normeringen og følges med en af dine nye kolleger i hver vagt. Derudover afprøver vi som noget nyt en ”tvilling-ordning”, hvor du og en anden nyansatte kommer til at have vagter og vi vil efterstræbe at I deltager i introduktion og undervisning sammen i de første 4 uger. Derved har du god mulighed for at kunne spare og reflektere sammen med en anden nyansat.

Du vil få tildelt en mentor, som er en erfaren kollega, der kan støtte dig og hjælpe dig med at få svar på alle de spørgsmål, du måtte have som nyansat. I løbet af de første 6 mdr. vil du modtage undervisning i bl.a. konflikthåndtering (4 dage), kommunikativ deeskalering, hjerte-lunge-redning m.m.

Stillingerne er på 37 t/uge i blandede vagter med start pr. 1. april 2023 eller efter aftale. Der skal forventes weekendvagt hver 2. weekend.

P3 er et retspsykiatrisk afsnit med akut modtagefunktion. Afsnittet er et integreret afsnit, hvilket betyder, at der i afsnittet er integreret både lukket og åben funktion med henblik på at sikre kontinuitet i behandlingsforløbene under indlæggelse. Målgruppen er psykiatriske patienter med en retslig foranstaltning og patienter under forberedelse til dom.

Vi ønsker en bredt sammensat personalegruppe, og søger derfor en social- og sundhedsassistent, der kan matche en eller flere af nedenstående faglige kvalifikationer, eller har et ønske til at udvikle disse:

  • Psykiatrisk erfaring, gerne fra retspsykiatri
  • Viden og evne til konflikthåndtering
  • Erfaring med kvalitetsarbejde, herunder KRAM
  • Erfaring med motivering og aktivering af mennesker med en psykisk sygdom
  • Gerne retspsykiatrisk efteruddannelse

Vi forventer følgende personlige kvalifikationer hos dig:

  • Åben og ærlig
  • Respektfuld og fordomsfri
  • Tålmodig og nysgerrig
  • Ansvarsbevidst (både i forhold til kerneopgaven, men også over for dit eget arbejdsmiljø)
  • Positiv og rolig
  • Parat til nye udfordringer
  • God kollega

Psykiatrisk Afdeling Middelfart varetager den retspsykiatriske funktion, som dækker hele Region Syddanmark og den almenpsykiatriske opgave på Vestfyn.
Afdelingen har flotte, moderne og velfungerende fysiske rammer. Der forefindes idrætshal, motionsrum, træningskøkken, ligesom vi har naturen lige uden for døren med vand og skov – hvilket med sidstnævnte også bruges aktivt i vores miljøarbejde med patienterne.

Er det dig?
Så send os ansøgning indeholdende hvad du står for som sygeplejerske og hvilke kompetencer, du kan byde ind med. Vedhæft dit CV og anden relevant dokumentation.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Anna Torin på 9944 8291 eller på mail anna.torinsyd.dk.

Løn og ansættelsesforhold sker iflg. overenskomst suppleret med et psykiatritillæg, hvis beløb afhænger af sin anciennitet.

Afdelingen ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest. Vi sørger for at rekvirere en offentlig straffeattest (10 år tilbage) med indhentet samtykke fra dig.

Send din ansøgning senest søndag den 5. februar 20223.
Vi afholder samtaler fredag den 10. februar 2023.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Afdeling: Psykiatrisk Afdeling Middelfart

Stillingsbetegnelse: Social- og sundhedsassistent

Arbejdstid: Fuld tid

Arbejdssted: Middelfart

Ansøgningsfrist: 05-02-2023


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøg inden 3 dage (05.02.2023)

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøg inden 3 dage (05.02.2023)
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!