Social –og sundhedsassistent til akut ortopædkirurgisk sengeafsnit, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa

Region Syddanmark

Vi søger social –og sundhedsassistenter, som brænder for det ortopædkirurgiske speciale, til vores fantastiske sengeafsnit i Aabenraa, med start pr. 01.04.23 eller ved nærmere aftale.

Ønsker du at blive fulgt tæt under din introduktion, og kliniknært samarbejde med din nærmeste leder, så er det nu, du skal søge stillingen på vores fantastiske afdeling.

Vi har for nyligt lavet en organisationsændring, der sikrer din indlæring som nyansat. Vi vægter teamarbejde højt, så du som udgangspunkt altid har minimum én makker i løbet af din arbejdsdag. Qua teamarbejdet løfter vi sammen den sygeplejefaglige kvalitet, inden for akut traumatologi.

Uddannelse er vores fokusområde, og vi arbejder bl.a. med tryghed i arbejdssituationen, med bedst mulige udviklingsmuligheder, til gavn for både nutiden, men også fremtidens ortopædi. Din introduktion løber over det første år af din ansættelse og varetages, i samarbejde med øvrige medarbejdere, af din oversygeplejerske, der sammen med dig sammensætter forløbet. På den måde kommer du sikker igennem din faglige og kulturelle indføring i sygeplejen hos os. Du er minimum uden for normeringen de første to måneder af din ansættelse. Du får ligeledes tildelt en mentor, som vil sørge for at du falder godt til socialt. Vi har en kæmpe social kapital både mono –og tværfagligt.

I ortopædkirurgisk afdeling har vi vores egen forskningsenhed, og vi er i rivende sygeplejefaglig udvikling. Afdelingen er opdelt i hhv. to afsnit: Afsnit A og Afsnit C.

Afsnit A er et sengeafsnit med plads til 20 patienter, som er indlagt med diverse akutte traumatologiske sygdomme.

Afsnit C er et sengeafsnit med plads til 5 patienter, herudover modtages alt elektivt kirurgi også i afsnit C. Derudover tilhører vores traumeambulatorie, hvor der er allokeret 7 faste personaler.

Der er ansat ca. 50 i plejen, og vi er en god blanding af sygeplejersker og social –og sundhedsassistenter. Der er ligeledes en god blanding af erfarne og nyansatte.

Samarbejde er hos os ud fra troen om synergieffekten, og vores samarbejdsrelationer er mange og spændende. Vi sætter en ære i at hjælpe hinanden med en god omgangstone.

Vi udviser begejstring og glæde over vores fælles arbejdsplads, og søger dig som:

  • Er stabil i dit fremmøde
  • Har en positiv tilgang til sin opgave og dine relationer
  • Ønsker at være en del af et team, der brænder for ortopædien
  • Er omstillingsparat og fleksibel i både tanker og handlinger
  • Stiller høje – men også realistiske krav til din sygepleje
  • Er indstillet på at lære nyt, uanset om du er erfaren eller nyuddannet
  • Er i stand til kontinuerligt at udvikle dig selv, og dem der er omkring dig
  • Har lyst til at arbejde med dine pædagogiske og kommunikative evner
  • Evner at arbejde teamorienteret, men samtidig selvstændigt

Løn og ansættelsesvilkår iht. Gældende overenskomst

Ansøgningsfrist er d. 06.02.23

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 22.06.23

Stillingen er en fastansættelse på 32-37 timer i blandede vagter, med opstart 01.04.23 eller efter nærmere aftale.

Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Karina Iwersen på tlf. 79 97 18 77 eller oversygeplejerske Nanna Quvang Jensen på tlf. 79 97 18 35.

Der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelse på Sygehus Sønderjylland

Afdeling: Ortopædkirurgi

Stillingsbetegnelse: Social- og sundhedsassistent

Arbejdstid: 32-37

Arbejdssted: Aabenraa

Ansøgningsfrist: 06-02-2023


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 06.02.2023

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 06.02.2023
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!