SOSU-elever søges til Grundforløb 2 til SSA og SSH
Faaborg-Midtfyn Kommune
Faaborg-Midtfyn kommune søger social- og sundhedselever til ansættelse på grundforløb 2 til både Social- og sundhedsassistentuddannelsen/SSA og Social- og sundhedshjælperuddannelsen/SSH
OBS: Vær’ venligst opmærksom på at du, i din ansøgning, tydeligt skriver hvilken uddannelse og hvilket optag, du søger ansættelse på.
Det er vigtigt, at du er opmærksom på ansøgningsfrister og datoerne for ansættelsessamtalerne! Se nedenfor.
Grundforløbsopstarter 2023:
Vi søger Social- og sundhedsassistentelever/SSA
- Grundforløb 2 til SSA med grundforløbsstart den 24.03.2023
Ansøgningsfrist fredag den 10.03.2023 kl. 12.00
Vi afholder ansættelsessamtaler torsdag den 16.03.2023
Vi søger Social- og sundhedsassistentelever/SSA og Social- og sundhedshjælperelever/SSH
- Grundforløb 2 til SSA og SSH med grundforløbsstart den 02.08.2023
Ansøgningsfrist tirsdag den 12.07.2023
Vi afholder ansættelsessamtaler af 2 omgange:
Onsdag den 31.05.2023 og
Mandag den 17.07.2023
Optagelse og ansættelse på Grundforløb 2:
Grundforløbet er din indgang til SOSU-uddannelserne. Før du sender din ansøgning til os, skal du ansøge om optagelse på SOSU-Fyn. https://www.sosufyn.dk/ via www.optagelse.dk
Hvis du har brug for hjælp til din ansøgning, kontakt vejledningen på SOSU-Fyn.
Din uddannelse:
Når du bliver ansat i Faaborg-Midtfyn Kommune, foregår uddannelsen i samarbejde med SOSU-Fyn. Skoleperioderne foregår på SOSU-Fyns skoler i enten Svendborg eller Odense.
Du bestemmer selv hvor du ønsker at gå i skole.
Du vil gennemleve en spændende og alsidig uddannelse hvor du stifter bekendtskab med en bred vifte af det danske sundhedssystems tilbud. Hvis det er hjælperuddannelsen du søger, kommer du i oplæring på plejehjem og i hjemmeplejen. Er det en SSA, kommer du også i psykiatrien og på et sygehus og der kan være mulighed for en oplæring i udlandet.
Det handler om trivsel for den enkelte borger og her kommer du til at spille en væsentlig rolle.
Du vil lære at løse opgaver fra daglig omsorg og pleje til tilrettelæggelse og udførelse af rehabiliterende tiltag. Du vil lære om sundhedspædagogik, anatomi og fysiologi, motivationsstrategier og meget, meget mere.
Når du bliver elev i Faaborg-Midtfyn kommune:
Du skal lære hele livet, også når du er færdige med din uddannelse. Du kommer til os med det sidste nye i vores fag og dine nye øjne på vores arbejde og dine spørgsmål, er med til at udvikle os og gøre os dygtigere. Til gengæld arbejder vi hele tiden på at gøre vores læringsmiljøer endnu bedre.
- Er du elev, er du også medarbejder og du kommer til at indgå som en vigtig del af dit nye tværfaglige arbejdsfællesskab
- Du kommer til at varetage opgaver, som ligger tæt op ad dine oplæringsmål og opgaver, som handler om at få hverdagen i fællesskabet til at fungere, på lige fod med dine kollegaer
- Du får en oplæringsvejleder i hver af dine praktikker til støtte, vejledning og faglig sparring
- Du får timer til vejledning og fordybelse og, som ved andre uddannelser, er du også parat til at lægge interessetimer udenfor både skole- og arbejdstid. Det er helt op til dig, hvor mange timer du vil bruge uden for skole- og arbejdstid
Løn og ansættelsesvilkår:
- Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst
- Du får løn under hele uddannelsen, både når du er i oplæring og på skoleforløb
- Du kan få almindelig elevløn, voksenelevløn eller lærlingeløn. Er du i tvivl om hvad du er berettiget til, kontakt din fagforening eller dit jobcenter
- Faaborg-Midtfyn Kommune er en røgfri arbejdsplads
Ansøgning:
Til din ansøgning, skal du vedlægge:
- Motiveret ansøgning
- Dokumentation på at du har søgt om optagelse på grundforløbet på SOSU-Fyn
- Den uddannelsesplan fra SOSU-Fyn du har fået tilsendt efter optagelsen på skolen (hvis du har nået at få den)
- CV med bilag for relevante uddannelser og arbejdserfaring
- Hvis du er over 25 år og ikke berettiget til voksenelevløn, skal du afklare med dit jobcenter, om du evt. kunne være berettiget til voksenlærlingeløn.
Vær' venligst opmærksom på ansøgningsfrister og datoer for samtaler
Har du spørgsmål til ansøgning eller til uddannelsen, er du meget velkommen til at kontakte Faaborg-Midtfyn Kommunes elevteam på , så ringer vi dig op (husk at skrive dit telefonnummer i mailen)
Ansøgningsfrist: 12.07.2023
Placering: Ringe Tinghøj Allé 2
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!