Social- og Sundhedsassistent søges til Organkirurgi- og Kvindesygdomme Senge på Kolding sygehus

Region Syddanmark

Du bliver en del af en højt specialiseret team og en ambitiøs afdeling med en unik mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer, i et team af dygtige kolleger. Vi bestræber os hver dag på, at skabe sammenhængende patientforløb og yde omsorg til en kompleks patientgruppe på et højt fagligt niveau.

Om sengeafsnittet
Vi har i alt 20 sengepladser og er placeret på plan 9 - sygehusets øverste etage med byens flotteste udsigt.

Du vil blive en del af en medarbejdergruppe, der består af kliniske sygeplejespecialister, sygeplejerske ph.d. studerende, specialeansvarlige, koordinatorerer, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og servicemedarbejdere.

Vores arbejdsmiljø er præget af humor, faglighed, seriøsitet, indlevelse og hjælpsomhed.

Vi er en afdeling med stort fokus på faglig udvikling og projekter. Herunder kan nævnes vores stuegangsprojekt med udvikling af patient app og vores projekt med, at social- og sundhedsassistenter oplæres til at gå stuegang. Hos os er der ikke langt fra tanke til handling.

Vi arbejder ud fra Sygehus Lillebælts referenceramme for sygeplejen og er i gang med at implementere excellent sygepleje. Se mere Sygeplejefaglig Referenceramme 2021.pdf (rsyd.dk)

I gynækologien varetager vi plejen af kvinder, der får foretaget mindre eller større gynækologiske indgreb eller undersøgelser, både elektivt og akut. Det er ofte korte indlæggelser, men der kan også være længerevarende, komplekse forløb. Vi drager også omsorg for familier, der vælger at få deres graviditet afbrudt af sociale eller medicinske årsager.

Du kan møde patienter med:

  • Lidelser i underlivet
  • Fjernelse af livmoder
  • Cystefjernelser
  • Fjernelse af æggeleder/æggestokke
  • Operation for vaginal prolaps
  • Komplikationer efter kirurgi
  • Underlivsinfektioner
  • Infektioner i ydre kønsorganer
  • Gravide med komplikationer GA

I organkirurgien rummer vi både øvre og nedre kirurgi, og vi modtager overvejende akutte patienter. De kommer med såvel maligne som benigne lidelser i mave-tarmsystemet, galdevejene og bugspytkirtlen. Derudover modtager vi elektive patienter til operation for blandt andet galdesten, brok og refluks.

Du kan møde patienter med:

  • Lidelser i tarmsystemet
  • Tarmslyng
  • Blindtarmsbetændelse
  • Bylder
  • Lidelser i spiserør og mavesæk
  • Lidelser i galdevejene
  • Lidelser i bugspytkirtlen
  • Lidelser i leveren

Vi har dagligt en sygeplejerske med koordinator funktion og arbejder i teams, hvilket betyder, at man aldrig står alene.

Vi arbejder desuden tæt sammen med resten af huset, fx Akutafdelingen, Operationsafsnittet, Dagklinikken mm.

Hvad søger vi?
Vi søger en en social- og sundhedsassistent, som kan se fordelen i at fordybe sig i enten det gynækologiske eller det organkirurgiske speciale, og også kan se mulighederne i at lære det modsatte speciale. Du har også lyst til patientforløb af forskellig varighed og grad af kompleksitet.

Du skal kunne trives i et tværfagligt samarbejdsmiljø, hvor flere faggrupper sammen løser opgaven og sikrer, at patienten får et godt forløb.

Du kan udvise respekt og empati i patientkontakten, er fleksibel og har gode anerkendende og kommunikative evner.

Du formår at ”sætte patienten først”, og arbejde efter Sygehus Lillebælts værdier; Resultater, Ordentlighed, Samarbejde og Exellence. Du er en god rollemodel for elever/studerende, og formår at engagere og inspirere til læring og udvikling.

Introduktion
Vi tilrettelægger et individuelt introduktions program til dig alt efter din erfaring, og afholder løbende samtaler med dig om din trivsel og kompetenceudvikling. De første 8 uger er du i introduktion, og indgår ikke i den daglige bemanding. Du får desuden tilknyttet en mentor. Vi arbejder med skills lab, der er en mindre enhed i afdelingen, som varetager pleje og behandling af en lille gruppe af patienter, under supervision af en sygeplejerske med specialfunktion. Her undervises i de forskellige patientforløb, medicin, pleje og behandling.

Det praktiske om stillingen i sengeafsnittet
Stillingen er fortrinsvist i dag/aften eller dag/nat, men vi er lydhøre for dine ønsker. Der er weekendvagt hver 3. weekend.

Vi har ønskeplan, så du har stor indflydelse på egen vagtplan.

Stillingen er på fuldtid, men andet timetal kan aftales. Stillingen er ledig fra 1. juli 2023 eller efter aftale.

Spørgsmål
Du er meget velkommen til at høre mere hos:

Oversygeplejerske for organkirurgisk- og kvindesygdomme senge, Christina Hjarsbech Larsen på 7636 2395 eller Souschef Lone Hedensted på 7636 2438

Løn i henhold til overenskomst.

Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 22 maj 2023. Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.

For at give din ansøgning den bedste behandling, bedes du bruge knappen: "søg stillingen".

Afdeling: Organkirurgi, Kolding Sygehus

Stillingsbetegnelse: Social- og sundhedsassistent

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Kolding

Ansøgningsfrist: 22 May 2023


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 22.05.2023

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 22.05.2023
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!