Omsorgsmedhjælpere/faste vikarer søges til Grejsdalen 23 i Nyborg.
Region Syddanmark
Om os
Grejsdalen 23 er et botilbud for mennesker med betydelig og varig nedsat funktionsevne. Der bor 8 borgere hos os. Borgerne skal have hjælp til personlig pleje, nogen skal have hjælp til spisning, de fleste har deres helt unikke måde at kommunikere på og enkelte kan have udad reagerende og selvskadende adfærd. Fælles for dem alle er at de har brug for omfattende støtte i deres dagligdag.
Om jobbet
Vi vægter, at borgernes støtte varetages af medarbejdere, der har et solidt kendskab til den enkelte borgers behov og ressourcer, og derfor vil du modtage grundig oplæring og dybdegående introduktion til hver enkel borger.
Stillingerne er fra 20-37 timer om ugen med skiftende dag og aftenarbejde og arbejde hver 2. weekend. Vi har tre ledige stillinger.
Du vil komme til at indgå i en tværfaglig medarbejdergruppe, som arbejder ud fra en ressourcefokuseret og anerkendende tankegang i forhold til den enkelte borger. Vi arbejder ud fra KRAP-teori. Det er ikke en forudsætning for at ansøge stillingerne at du har kendskab til KRAP.
Vores praksis tager afsæt i værdierne: Rummelighed, anerkendelse, respekt og ligeværdighed.
Vi forventer, at du:
- Arbejder med borgerens ønsker, behov og ressourcer som grundlag og har fokus på at skabe det gode liv for borgeren.
- Er fleksibel, åben og trives i en foranderlig hverdag.
- Har erfaring med at arbejde med mennesker.
- Er indstillet på at udvikle dig inden for både det pædagogiske fag og det sundhedsfaglige.
- Er fysisk og psykisk robust.
- God til at give og modtage feedback.
- Har kendskab til IT på brugerniveau.
Vi tilbyder en arbejdsplads med:
- Engagerede og fagligt kompetente kollegaer.
- Et uhøjtideligt arbejdsmiljø i rivende udvikling, med humor og højt til loftet.
- 8 skønne beboere.
Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse 1.maj eller hurtigst muligt herefter.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Sandie Holmer på 24649648 eller teamkoordinator Heidi Rønnemose 21774419
Det praktiske
Ansøgningsfrist er mandag den 27.marts 2023. Vi afholder samtaler løbende.
Afdeling: Handicapcenter Fyn, Region Syddanmark
Stillingsbetegnelse: Omsorgsmedhjælper
Arbejdstid: 20-37 timer
Arbejdssted: Nyborg
Ansøgningsfrist: 27 Mar 2023
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.