Studiejob som "Brobygger"i Fælles Akut Modtagelsen, Aabenraa
Region Syddanmark
Ønsker du et relevant studiejob?
Så har du muligheden nu for et spændende job som ”brobygger” i Fælles akutmodtagelse i Aabenraa.
Brobygger hjælper lægevagten og samtidig udfører selvstændige pleje- og behandlingsopgaver for borgere, der tilses i lægevagten.
Lægevagten har fået en ny overenskomst og det er nu godkendt at der ansættes brobyggere i hele lægevagtens åbningstid, som er 17.00-23.00 hverdage, og 8.00-23.00 weekend og helligdage.
Hvad er arbejdsopgaver for en brobygger:
Brobyggere tager imod borgere, der skal til lægevagten. Skal selvstændigt kunne udføre ordinerede målinger, urinundersøgelser, podninger mm. Desuden sårpleje og -skift, stivkrampe injektioner efter ordination og kunne anlægge blærekateter. Alt sammen efter aftale med den lægevagt, du samarbejder med. Da lægevagten har sin konsultation på skadestuen, vil du også skulle samarbejde med skadestuens personale.
Hvornår er arbejdstiden:
Arbejdstiden er i hverdage aftenvagter fra 16.00- 23.00. Og i weekenden enten 8.00-15.30 eller 15.30-23.00. Vi forestiller os at du kan arbejde 1-2 aftener om ugen og vagt hver anden weekend. Hvis du har andre ønsker, så sig til.
Vi ønsker du er sygeplejestuderende og har gennemført 5. semester.
Om afdelingen
Fælles Akut Modtagelsen i Aabenraa består af 4 teams på to etager:
- Etage 1 på Aabenraa matriklen med lægevagten, skadespor, traumemodtagelse, modtagestuer og observationsområde, samt psykiatrisk modtagelse
- Etage 2 på Aabenraa matriklen med 41 enestuer og observationszone med senge-/stolepladser
- Skadeklinikker i Sønderborg og Tønder, der er bemandede med behandlersygeplejersker
Vi har ansat cirka 100 plejepersonale, 25 sekretær og 10 læger. Da afdelingen modtager alle specialer, er der mange medarbejdere fra andre specialer, du møder i fælles akutmodtagelsen. Afdelingen er desuden uddannelses sted for både sygeplejeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever og ambulance redder elever.
Vi ønsker:
- At du er sygeplejestuderende og har minimum gennemført 5. semester
- At du kan arbejde selvstændig
- At du har et godt humør og positiv tilgang til nye udfordringer
- At du er engageret og kan lide udfordring
Vi tilbyder:
- Fleksibilitet i forhold til dine specifikke ønsker for arbejdsplanen.
- Individuel introduktion og oplæring med planlagte status samtaler
- En spændende og travl arbejdsplads med masser af udfordringer
- Engagerede og dygtige kolleger, hvor der altid er mulighed for sparring
Ansættelsesforhold
Løn – og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og FOA for uuddannede medarbejdere.
Timeantallet afhænger af dine ønsker. Stillingerne ønskes besat fra 1. maj 2023. Oplæring vil finde sted i maj måned.
Ansøgningsfristen er den 26. marts 2023. Ansættelsessamtale afholdes i uge 13.
Der indhentes referencer og børneattest inden en evt. ansættelse.
Hør gerne mere om stillingen ved at kontakte oversygeplejerske:
Anne Vind Vogt tlf.: 79 97 12 06
Der er mulighed for at rekvirere funktionsbeskrivelse og du er velkommen til at besøge afdelingen inden evt. ansøgning.
Afdeling: Fælles Akut Modtagelse
Stillingsbetegnelse: Studerende og praktikanter
Arbejdstid: 37
Arbejdssted: Aabenraa
Ansøgningsfrist: 26 Mar 2023
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.