Arbejdstidsplanlægger søges til Æblehaven i Kolding

Region Syddanmark

Du har erfaring med arbejdstidsplanlægning og finder opgaven spændende. Du har et godt overblik og er god til at samarbejde.

Hvem er vi?
Æblehaven er et højt specialisteret botilbud, til voksne blinde eller døvblinde borgere med andre komplekse handicaps som eksempelvis psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, angst, manier, demenssymptomer og andre sundhedsfaglige problemstillinger. Borgerne har brug for et specialpædagogisk tilbud med struktur og forudsigelighed og kompenserende strategier i forhold til kommunikation og socialt samvær.

Som planlægger vil du ikke have borgerkontakt.

Medarbejderstab
På Æblehaven er der ansat ca. 37 medarbejdere, bestående af pædagoger, PAU, social- og sundhedsassistenter, omsorgsmedhjælpere, pedel, køkkenassistent og husassistent. Derudover er vi uddannelsessted for pædagoger. Det er alle disse faggrupper der skal arbejdstidsplanlægges for.

Du vil referere til Æblehavens afdelingsleder.

Opgaven

  • Udarbejde ugentlige tjenesteplaner jf. overenskomsten og de dertil gældende arbejdstidsregler samt lokalaftaler, så den enkelte medarbejder hele tiden kender sin arbejdstid minimum 4 uger frem
  • Arbejdstidsplanlægning for alle faggrupper i henhold til overenskomst og arbejdstidsregler
  • Lønindberetning i HosInfo via Silkeborg Data
  • Udfærdige grundplaner i samarbejde med afdelingsleder
  • Tilrettelægge arbejdstidsplaner i forhold til indkomne ønsker fra medarbejderne
  • Tilrettelægge arbejdstidsplaner i forbindelse med afholdelse af ferie, afspadsering, personalemøde, kursusaktivitet, uddannelse og lignende
  • Ad hoc HR opgaver der er relateret til arbejdstidsplanlægning
  • Indkald af vikarer i planlægningsfasen
  • Koordinerende funktion ved akut opstået sygdom og lignende

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udfordrende arbejde
  • En arbejdsplads i konstant udvikling
  • Et arbejdsmiljø, hvor vi både værdsætter høj faglighed, men samtidig sætter pris på humor

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vi forventer:
At du har erfaring med arbejdsplaner og kendskab til overenskomster og arbejdstidsregler.

At du har kendskab til Silkeborg Data, vil være en klar fordel.

Du kan være i dialog med medarbejderne og være med til at understøtte den ramme for arbejdstidsplanlægning som ledelsen har lagt.

Du skal have et godt overblik og være proaktiv i din tilgang til arbejdet. Sådan at forstå, at du skal være undrende og stille spørgsmål, så snart noget er anderledes. Dette for at sikre, at du indhenter den nødvendige viden, i forhold til overholdelse af gældende overenskomst og arbejdstidsregler.

Yderligere information til stillingen, fås hos afdelingsleder Pia Annette Staugaard på telefon 21 80 90 13.

Du kan også læse mere om Æblehaven på vores hjemmeside Autismecenter Syddanmark.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er 27. september 2023.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 6. oktober 2023.

Tiltrædelse: Den 15. november 2023 eller efter aftale.

Der vil blive indhentet reference, samt straffeattest inden ansættelse.

Det er en betingelse for ansættelsen, at straffeattesten vurderes tilfredsstillende.

Vi glæder os til at høre fra dig.
Afdeling: Autismecenter Syddanmark, Region Syddanmark

Stillingsbetegnelse: Assistent (kontor)

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Kolding

Ansøgningsfrist: 27 Sep 2023


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøg inden 2 dage (27.09.2023)

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøg inden 2 dage (27.09.2023)
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!