Ringsted Hjemmepleje søger social- og sundhedshjælpere i dagvagt til gruppe Nord

Ringsted Kommune



For at sikre bedst mulig kontinuitet hos vores borgere, søger vi nogle, der kan tage over når det faste personale har fri. Derfor søger vi mindst to engagerede kollegaer til stillinger på 32-37 timer.

Vi forventer, at:

  • Du er uddannet social- og sundhedshjælper, gerne med erfaring.
  • Du har interesse for udvikling og læring.
  • Du har gode samarbejdsevner.
  • Du vægter samspillet med dine kollegaer højt.
  • Du kan medvirke til faglig refleksion og udvikling i gruppen.
  • Du er engageret og trives i en hverdag med løbende forandringer.
  • Du yder omsorg og har en anerkendende tilgang til borgerne.
  • Du viderebringer informationer fra gruppen til sygeplejersken.
  • Du har grundlæggende kendskab til IT og ser dokumentation som en naturlig del af arbejdet.
  • Du er i besiddelse af kørekort kategori B.

Vi tilbyder:

  • Individuel introduktion med mulighed for mentorordning.
  • Et godt tværfagligt arbejdsmiljø. Vi arbejder bl.a. med rehabilitering og tidlig opsporing af sygdom.
  • En arbejdsplads hvor humor og faglig stolthed følges ad og hvor trivsel er i fokus.
  • Et team hvor vi har fokus på læring og faglig udvikling.

Gruppe Nord er en lille gruppe medarbejdere, der er selvtilrettelæggende i forhold til planlægning og levering af hjælp til borgerne, og ud fra dette skal være selvtilrettelæggende i forhold til vagtplan. Samarbejde, engagement og fleksibilitet er nøgleord i dette projekt, og vi har troen på, at når det er i højsædet, vil arbejdsglæde, stabilitet og udvikling følge med.

Hvem er vi?
I Ringsted Hjemmepleje brænder vi for vores fag og elsker at drage omsorg for borgerne og hinanden. Vi går meget op i at være fleksible og finde løsninger, der kan imødekomme den enkeltes behov, samt tage hensyn til hinandens vilkår.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 29. april, og ansættelsesdato er d. 1. juni 2024.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Afdeling: Hjemmeplejen

Ansøgningsfrist: 29 April 2024

Placering: Amtstue Alle, 71, 4100, Ringsted


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 29.04.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 29.04.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!