Social- og sundhedsassistent, Sygehus Sønderjylland, Røntgen og Skanning, Sønderborg

Region Syddanmark

Ambitiøs Social- og sundhedsassistent søges til Røntgen og Skanning.
Fast stilling på 37 timer pr. 1. august 2024, evt. deltid kan aftales.
Har du lyst til selvstændigt arbejde og udvidelse af dine kompetencer gennem videreuddannelse, så har vi den helt rigtige stilling til dig!
Vi søger en social- og sundhedsassistent eller medarbejder med anden relevant sundhedsfaglig uddannelse, der har lyst til at arbejde med mammografi. Erfaring med røntgen og ultralyd er ingen forudsætning for at kaste sig ud i denne stilling, da du bliver klædt godt på til dette gennem dit uddannelsesforløb hos os.

Stillingen er betinget af at du i de første 20 uger af ansættelsen gennemfører den supplerende uddannelse.

Mammografiscreening foregår på Røntgen og Skannings matrikler i Sønderborg, Tønder samt Sundhedscenter Haderslev, hvor du arbejder sammen med andet plejepersonale om at screene 80 – 100 borgere om dagen.

Den kliniske mammografi foregår på Røntgen og Skanning Aabenraa. Som udgangspunkt vil du ikke skulle være en del af den kliniske mammografi med mindre andet aftales.

Hovedarbejdsstedet vil være i Sønderborg, med bi-arbejdssted i Tønder og Haderslev.

Vi søger en kollega der har lyst til at fordybe sig i specialet, og som er klar på nye udfordringer. Da man skal transportere sig selv til de forskellige arbejdssteder og uddannelse, vil kørekort og egen bil være en fordel.

Vi tilbyder:

  • Supplerende uddannelse
  • En afdeling med engagerede og fagligt dygtige kollegaer
  • En stilling med primært dagvagter på hverdage
  • En god sammensætning af medarbejdere mht. både alder, køn, erfaring og nationaliteter
  • Godt tværfagligt samarbejde
  • En spændende hverdag, hvor kvalitet, faglig sparring og mennesket er i centrum
  • En arbejdsplads med et højt fagligt niveau
  • Et godt socialt arbejdsmiljø, hvor humor og god omgangstone prioriteres højt.

Vi forventer, at du:

  • Har interesse for mammografi
  • Er selvstændig, positiv, engageret, motiveret og kan indgå i teams
  • Er god til den korte kommunikation
  • Har lyst til at udvikle faget og dele viden med kollegaer og studerende
  • At du kan give en kritisk vurdering af dit eget arbejde samt modtage feedback fra kollegaer
  • Er mødestabil
  • Er fleksibel, imødekommende og serviceminded
  • Har godt humør
  • Er god til at strukturere og organisere samt kan bevare overblikket i travle situationer
  • Indgår i afdelingen på lige fod med det øvrige personale.

Den supplerende uddannelse:
Uddannelsen påbegyndes 5. august og det er derfor essentielt, at du kan starte på dette tidspunkt og have afviklet sommerferie inden. Den teoretiske del af uddannelsen vil foregå i Næstved, og den praktiske del af uddannelsen i vores afdeling.

Uddannelsesforløbet strækker sig over 20 uger, fordelt mellem 10 ugers teoriophold på professionshøjskolen Absalon i Næstved og 10 ugers praktik på Røntgen og Skannings matrikler. Forløbet har i alt 300 lektioner inkl. en afsluttende prøve. Uddannelsen foregår som en del af ansættelsen. Uddannelsen er målrettet mammografi, og giver dermed ikke autorisation til at varetage andre former for røntgenundersøgelser efterfølgende. Det vil være mulighed at få dækket udgifter til logi og transport under de 10 ugers teoriophold. Nærmere information om uddannelsen er under udarbejdelse.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Den videre ansættelse er betinget af at den supplerende uddannelse bestås.
Vi gør opmærksom på at der indhentes referencer og børneattest i forbindelse med indstilling til ansættelse.

Åbent hus i mammografiscreeningen:
Hvis du er blevet nysgerrig på hvad jobbet og uddannelsen indebærer, så inviterer vi til åbent hus i mammografiscreeningen tirsdag den 11. juni 2024, kl. 15.00-16.00, hvor du er velkommen til at møde op og få en rundvisning i lokalerne. Der vil være personale og ledelse til stede, så du kan få svar på alle dine spørgsmål.

Mød op på Sygehus Sønderjylland, Sønderborg, Sydvang 1, 6400 Sønderborg, Røntgen og Skanning, område 9.

Yderligere oplysninger:
Har du spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger er du meget velkommen til at kontakte overradiograf Niclas Hansen, Røntgen og Skanning, Sønderborg, tlf.: 30 71 99 43 eller på mail:

Ansøgningen:
Ansøgning med CV sendes elektronisk og skal være os i hænde senest onsdag d. 19. juni 2024.

Samtaler:
Forventes afholdt den 24. juni 2024.

Hvis du er interesseret kan du læse mere om os på Røntgen og Skannings LinkedIn profil: Røntgen og Skanning | LinkedIn

Afdeling: Røntgen og Skanning

Stillingsbetegnelse: Radiograf

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Haderslev

Ansøgningsfrist: 19 Jun 2024


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 19.06.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 19.06.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!