Pædagoger og pædagogiske assistenter til botilbuddet Lynghuset for voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser

Københavns Kommune



Er du uddannet pædagog eller pædagogisk assistent og/eller har du mange års erfaring med målgruppen? Vil du være med til at skabe et godt og meningsfuldt liv for beboerne? Så glæder vi os til at høre fra dig – og ikke mindst tage godt imod dig!

Vi kan i øjeblikket tilbyde faste stillinger på op til 37 timer om ugen.

Et botilbud med plads til mange aktiviteter og gode oplevelser
Lynghuset er et botilbud for 29 skønne mennesker fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. For os er det centralt, at beboerne lever et meningsfuldt og givende liv, og at de hver dag får den stimuli og fysiske aktivitet, som de har behov for.

Kaja og Amalie fra Lynghuset udtaler:”Der aldrig to dage som er ens. Vi løfter hver dag flere opgaver som beboerne ikke selv har mulighed for at udføre, herunder ansvaret for at være beboernes kontaktperson, samarbejde med pårørende og værger, ansvar for økonomi, indkøb, planlægge aktiviteter og arbejde med mål og fokusområder, så trivslen hos den enkelte beboer opretholdes, og meget andet.”

I Lynghuset nyder både vi og beboerne godt af vores mange faciliteter, som giver mulighed for mange typer aktiviteter og gode oplevelser. Vi har bl.a. et lækkert snoezelrum, sansevogne, sansestol, massagestol og adgang til fysioterapi. Udendørs har vi et orangeri og et hyggeligt gårdmiljø med bl.a. bålplads, som vi ofte bruger til hyggelige fællesarrangementer. Derudover har vi alle nødvendige hjælpemidler såsom loftlift, badebåre, lejringspuder og vend-let-systemer.

Hos os går høj faglighed hånd i hånd med omsorg og pleje
Vi planlægger vores pædagogiske og sundhedsfaglige arbejde ud fra en tværfaglig tilgang og ift. den enkelte beboeres ønsker, ressourcer og behov.

Alle vores beboere har brug for omfattende pædagogisk og praktisk støtte, omsorg samt sundhedsmæssig pleje og behandling for at kunne leve et godt liv på deres præmisser. De fleste af vores beboere har svært ved at udtrykke sig verbalt og skal have hjælp til at blive forstået ud fra nonverbale teknikker - og ikke mindst kendskab til den enkeltes kropssprog og signaler.

Beboerne på Lynghuset har brug for ro, struktur og stabilitet i en genkendelig hverdag, og sammen med dine kollegaer skaber du trygge rammer med øje for den enkelte borgers behov.

Hvem er du?
Du motiveres af at arbejde relationelt med målgruppen og bruge din faglighed aktivt i samspil med både kollegaer og borgerne. Du deler gerne ud af din viden og erfaring, og du anser fælles refleksioner og videndeling som en del af dit pædagogiske arbejde.

Du er uddannet pædagog eller du kan have en anden relevant uddannelse, evt. pædagogisk assistent. Det vil være en fordel, hvis du allerede kommer med noget erfaring fra specialområdet.

Du motiveres af at være med til at gøre en forskel for vores beboere og fælles arbejdsplads hver dag.

Som menneske er du stabil, nærværende og har en positiv tilgang til både beboere og dine kollegaer. Du trives med, at plejeopgaver er en del af hverdagen.

Vi har hjertet med, når vi går på arbejde i Borgercenter Handicap - Vi har hjertet med, når vi går på arbejde i Borgercenter Handicap - Video.kk.dk.

Som en del af din opstart får du et antal introvagter, hvor vi sikrer, at du hurtigt bliver klædt godt på til de praksisnære opgaver. Og du vil komme til en fælles introdag i Borgercenter Handicap sammen med andre nye kolleger.

Vi glæder os til at tage godt imod dig.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er op til 37 timer om ugen med skiftende dag- og aftenvagter samt arbejde hver anden weekend.

Du bliver ansat i Københavns Kommune, og dit arbejdssted er indtil videre Lynghuset.

Tiltrædelse snarest muligt. Vi aflønner efter gældende overenskomst og indhenter referencer og straffeattest ved ansættelse.

Yderligere oplysninger
Har du yderligere spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte Rikke S. Jørgensen på 2381 0875, eller Selena Forchhammer på 2153 1685 i tidsrummet 09.00-15.00.

Vi glæder os til at læse din ansøgning og CV.

Ansøgningsfrist: Søg via linket senest mandag den 24. juni 2024
Vi afholder samtaler løbende.

Afdeling:
Bernstorffsgade 17, København V

Bernstorffsgade 17, København V

Bernstorffsgade 17, København V

Bernstorffsgade 17, København V

Borups Allé 43, København N

Borups Allé 43, København N

Provstevej 4, København NV

Lokation: Socialforvaltningen

Ansøgningsfrist: 24 Jun 2024


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 24.06.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 24.06.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!