Social- og sundhedshjælpere til Sundheds- og Omsorgsforvaltningens Vikarkorps | Københavns Kommunes hjemmeside
Københavns Kommune
Social- og sundhedshjælpere til Sundheds- og Omsorgsforvaltningens Vikarkorps
Sundheds- og Omsorgsforvaltningens Vikarkorps har travlt og søger social- og sundhedshjælpere til dag-, aften- og nattevagter. Dit arbejdssted vil være i hjemmeplejen og på plejehjemmene i Københavns Kommune. Du er freelanceansat og har friheden til selv at ønske arbejdstid og arbejdsplads via din profil i vores VKS-APP.
Vikarkorpset søger social- og sundhedshjælpere til hjemmeplejen og plejehjemmene i diverse tidsrum
- Dagvagter i tidsrummet kl. 07-16.00: Vikarer, der ønsker at arbejde i dagtimerne både hverdage og weekender, både til plejehjem og til hjemmeplejen.
- Aftenvagter i tidsrummet kl. 13-24.00: Vikarer, der ønsker at arbejde i hjemmeplejen og på plejehjem med og uden kørekort.
- Nattevagter i tidsrummet kl. 21-08.00: Både til plejehjemmene og til hjemmeplejen.
Vi lægger vægt på, at du har følgende personlige og faglige kvalifikationer
- Du kan udføre en høj faglig kvalitet i pleje- og omsorg.
- Du kan udvise stabilitet og fleksibilitet.
- Du har et positivt livssyn.
- Du trives med, at ikke alle dage er ens og kender til vigtigheden af, at omstillingsparathed er en nødvendighed for, at alle opgaver kan gå op i en travl hverdag og weekend.
- Du har erfaring indenfor ældreområdet efter endt uddannelse.
Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelserne.
Mere information
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at ringe til Vikarkorpset på 3530 3010.
Er din interesse vakt – send os en ansøgning, dit CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest mandag den 30. september 2024
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.
Søg jobbet
Område: Pleje
Ansøgningsfrist: 30.09.2024
Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer
Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Københavns Kommune
Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.