Social- og sundhedsassistent til dagvagt på plejecenter Absalonhus midt på Vesterbro | Københavns Kommunes hjemmeside

Københavns Kommune



Social- og sundhedsassistent til dagvagt på plejecenter Absalonhus midt på Vesterbro
Motiveres du af at yde en høj kvalitet af pleje og omsorg til vores ældre, og er du samtidig en kollega, som har gode samarbejdsevner og lyst til udvikling, så er du måske vores nye social- og sundhedsassistent.
Absalonhus er et mindre plejecenter i hjertet af Vesterbro. Her bor 50 beboere fordelt på fire etager. Vi har en dejlig gårdhave, som skaber rammen om flere udendørsaktiviteter. Vores nabo er en børnehave, som vi har meget glæde af.

Absalonhus har en ledelse bestående af forstander samt to afdelingsledere. Hver afdeling er repræsenteret af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælper samt rengøringspersonale.

Vi arbejder alle med at bidrage til et godt arbejdsmiljø, og vores størrelse gør, at vi kender hinanden rigtig godt på tværs af afdelinger og deler viden og kompetencer.

Aktuelt arbejder vi med at udvikle kvaliteten og højne fagligheden gennem PDSA-modellen, hvor vi især har fokus på dokumentation, medicin og hygiejneaudits samt forebyggelse af indlæggelser gennem tavlemøder og triagering. Derfor søger vi en social- og sundhedsassistent.

Som social- og sundhedsassistent kommer du til at arbejde med mange forskellige opgaver. Her er et udpluk af opgaverne:

  • kontaktpersonsordning. Ansvarlig for en mindre gruppe beboere
  • det er en selvfølge, at du varetager helhedspleje hos vores beboere
  • arbejdet med livshistorie
  • medvirke til at kvalitetssikre vores dokumentation i CURA
  • arbejde med kvalitet og udvikling i dit arbejde med fokus på patientsikkerhed
  • samarbejde med vores terapeuter
  • samarbejde med vores tandlæge og tandplejer
  • samarbejde med vores praktiserende læge, herunder stuegang
  • deltage i indflytningssamtaler samt modtagelse af beboere
  • bidrage til et godt samarbejde med pårørende
  • medvirke til at skabe en hjemlig atmosfære med beboerne i centrum
  • deltage i og bidrage til vores ugentlige faglige møder med e-tavler
  • være en del af et godt arbejdsmiljø med et lavt fravær
  • bidrage til og være en del af et godt læringsmiljø for vores elever og sygeplejestuderende

Om dig
Du er uddannet social- og sundhedsassistent – nyuddannet eller med erfaring (vi tilrettelægger introduktionen derefter). Vigtigst er det dog, at du har stærke samarbejdsevner, lysten til at udvikle dig og ikke mindst bidrager til et godt arbejdsmiljø og kollegaskab.

Vi tilbyder
Hvis du bliver en del af Absalonhus, tilbyder vi dig bl.a.

  • relevante obligatoriske kurser.
  • intern og ekstern undervisning om fagligt relevante emner både på Absalonhus og ude af huset.
  • deltage i faglige netværk på tværs af huset med mulighed for at være ressourceperson inden for aktuelle temaer.

Ansættelsesvilkår
Stillingen har et timeantal på 32-37 t/u med en arbejdsweekend hver 3. uge. Løn fastsættes efter gældende overenskomst. Tiltrædelse er den 1. september 2024 eller snarest.

Yderligere oplysninger
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Emilie Damø 2343 1487 eller forstander Birgitte Jensen på 2380 1784. Du er også velkommen til at komme på besøg, hvis du er nysgerrig på, hvem vi er. Du kan læse lidt mere om os her.

Samen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV. Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest fredag den 19. juli 2024
Vi afvikler samtaler løbende, men sidste dato er den 26. juli 2024.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Søg jobbet
Område: Pleje

Ansøgningsfrist: 19.07.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøg senest i dag (19.07.2024)

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøg senest i dag (19.07.2024)
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!