Social- og sundhedshjælpere til dagvagt hos Hjemmeplejen Indre By/Østerbro Gruppe A | Københavns Kommunes hjemmeside
Københavns Kommune
Social- og sundhedshjælpere til dagvagt hos Hjemmeplejen Indre By/Østerbro Gruppe A
Vi søger social- og sundhedshjælpere til dagvagt i Gruppe A med tiltrædelse snarest muligt. Stillingerne er på 32-37 timer om ugen med mulighed for fleksible arbejdstider og arbejde hver 2. eller hver 3. weekend. Vi prioriterer, at dit privatliv og dit arbejdsliv skal harmonere, og derfor vil du kunne have stor indflydelse på din vagtplan.
Vi arbejder med følgende mål
- at arbejde rehabiliterende med borgerne for at styrke deres funktionsevne og livskvalitet
- at styrke brugerinddragelse via velfærdsteknologi fx ved brug af vores digitale skærmenhed og læringslejlighed
Forventninger til dig
Vi søger dig, som er uddannet social- og sundhedshjælper, og som motiveres af at skabe en meningsfuld og positiv hverdag for vores borgere. Du vil indgå i vores udekørende team og vil sammen med dine kollegaer sikre, at borgerne oplever livskvalitet og har selvbestemmelsesret. Du arbejder med borgeren i centrum, så de føler sig set, hørt og forstået. Erfaring med Cura er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
- godt tværfagligt samarbejde
- mulighed for at bringe dine sundhedsfaglige kompetencer i spil
- engageret og synlig ledelse
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte gruppeleder Nicolai Vikeså på sms eller telefonisk på 5172 6988.
Søg via linket senest fredag den 13. september 2024
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.
Søg jobbet
Område: Pleje
Ansøgningsfrist: 13.09.2024
Arbejdstid: Fuldtid
Jobtype: Fastansættelse
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Københavns Kommune
Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.