Socialpædagoger og social- og sundhedsassistenter til Det Sociale Voksenområde
Kalundborg Kommune
Om jobbet
Vi søger faglige stærke socialpædagoger og social- og sundhedsassistenter.
Det Sociale voksenområde Center 1, afdeling Sofievej - søger personale på 30-37 timer pr. uge til ansættelse snarest muligt.
Hvornår du er uddannet, er ikke det vigtigste, det er derimod dit menneskesyn og din etik i samspil med borgerne. Vi forventer en empatisk, kreativt tænkende og tillidsfuld kollega.
Om jobbet
Sofievej er et længerevarende botilbud, med plads til 58 skønne voksne mennesker med fysiske og psykiske udfordringer. Beboerne har alle egen lejlighed og bor i 8 forskellige bo enheder.
Beboerne har brug for varierende hjælp til at få deres hverdag til at fungere. Der kan forekomme forflytninger i arbejdet med den enkelte beboer, ligesom hjælp til personlig pleje og hygiejne er en del af arbejdsopgaverne.
Beboerne bruger forskellige former for kommunikation, herunder nonverbal kommunikation, tegn til tale, Bliss tavle og Piktogrammer.
Vi vægter at tilpasse dagligdagen til den enkelte beboer ud fra de ressourcer vedkommende har. Særlig med fokus på 1 til 1 kontakt, da der ved dette skabes kontakt og relation til den enkelte.
Vi har fokus på det gode liv og at være medskabende af en høj trivsel og livskvalitet for den enkelte beboer.
En stor del af beboerne på Sofievej kommer fra Grønland og derfor skal du være indstillet på, at ledsage på ferierejser til Grønland, ligesom ferierejser i Danmark også indgår som en del af jobbet.
Sofievej har åbent alle dage, hele året og døgnet rundt.
Der arbejdes tværfagligt og personalegrupperne består af socialpædagoger, omsorgsmedhjælpere, SSH og SSA.
På samme matrikel ligger vores Aktivitets- og Samværstilbud, som en del af beboerne benytter fra mandag til torsdag, mens andre beboere har beskæftigelsestilbud i nabokommunerne.
På Bostedet Sofievej har vi fokus på den enkelte beboers værdier og ønsker hvor:
- beboeren har ansvar, indflydelse og selvbestemmelse
- beboeren er aktivt deltagende i hverdagen
- beboeren har en meningsfyldt hverdag
Der er individuelle pædagogiske indsatser/delmål for beboeren, som der løbende arbejdes med.
Din profil
Vi forventer at du:
- Er god til at formulere dig på skrift, og gerne har erfaring med dokumentation
- Kan arbejde i elektronisk system f.eks. Nexus
- Gerne har en god praksiserfaring, som du kan omsætte i samspil med dine kolleger
- Er omstillingsparat og er klar til forandringer i en stor organisation
- Er parat til en hverdag med mange bolde i luften
- Er mødestabil, fleksibel og ansvarlig
- Arbejder med en anerkendende tilgang og kan sige "ja" til at møde beboeren ligeværdigt og med respekt
- Er afklaret omkring din egen etik og reflekterer over egen praksis
- Er god til at aflæse beboeren og håndtere tilspidsede situationer
- Er åben og nysgerrig overfor dine kollegaer og er god til at stille spørgsmål
- Har mod på at arbejde med mennesker med udfordringer
- Kan arbejde struktureret efter beboeren individuelle behov og planer
- Kørekort er en fordel.
Derfor skal du vælge os
Hos os tilbydes du:
- Et miljø som arbejder med en anerkendende tilgang.
- En aktiv og imødekommende organisation, hvor vi vægter medinddragelse af både kollegaer, beboere og pårørende
- Engagerede kollegaer og aktive pårørende
- Åbenhed for nye ideer og tiltag; og mulighed for at have indflydelse på udviklingen
- En hverdag som ikke altid er ens, men der er altid fokus på selv- og medbestemmelse
- opgaven som kontaktperson for en af vores beboere
- Plads til refleksion og kolleger der er engageret i at gøre deres bedste for beboerne
- Plads til forskellighed og respekt for forskellige kompetencer
- At vi stiller krav til hinanden og vægter en høj faglighed
- Et godt arbejdsmiljø og tværfagligt samarbejde
- Tilbud om introkurser og øvrige relevante kurser og opkvalificering
- En hverdag som ikke altid er ens
Sofievej er en del af Det Sociale Voksenområde, Center 1, der omfatter flere længerevarende botilbud, midlertidige botilbud, samværs-og aktivitetstilbud og beskyttet beskæftigelse.
De væsentligste dimensioner i vores pædagogiske tilgang er anerkendelse, omsorg, relations- dannelse, kontakt, tillid, samt selv -og medbestemmelse.
Sofievej ligger centralt i Høng med gode trafikale forbindelser, herunder tog og bus.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Der må forventes skiftende arbejdstider mellem morgen – og aften, samt hver anden weekend.
Hvis du vil vide mere
Er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Annette Dyrby eller afdelingsleder Martin Willemoes Albertsen.
e-mail: tlf.nr. 24 60 27 32
e-mail: tlf.nr. 40 14 20 05
Læs meget mere om os på kommunens hjemmeside.
Ansøgning
Ansøgning sendes elektronisk.
Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om os
I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.
Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.
Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Go to Kalundborg eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
----------
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
Ansøgningsfrist: 31/12/2024
Placering: Høng
Ansættelsestype: Fastansættelse
Jobtype: Fuldtid
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Kalundborg Kommune
Kalundborg Kommune huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.