Pædagogisk medhjælper eller pædagogisk assistent søges til Den Frie Børnehave i Ringsted
Ringsted Kommune
Om jobbet
Der er blevet en ledig stilling i Den Frie, da en kollega har opsagt sin stilling grundet flytning.
Vi er en selvejende institution og er kendetegnet ved: ’Den lille kreative, med det store fællesskab’, og vi er et hus, der prioriterer leg og udeliv.
Vi har plads til 45-55 børn i alderen 2 – 6 år. Mandag – torsdag er vi opdelt i 3 hjemmegrupper om formiddagen, som er opdelt ud fra børnenes alder og udviklingsmæssige ståsted. Resten af dagen og hver fredag er vi sammen på tværs af huset.
I Den Frie Børnehave værner vi om en hyggelig atmosfære, hvor nærvær, kreativitet, tydelige rammer, traditioner og fællesskab er i højsæde. Vi tror på, at samspillet mellem forældre, børn og de voksne i huset er afgørende for børnenes trivsel.
Som børnehave tilbyder vi:
- Et fælleskab: hvor alle børn, medarbejdere og forældre kender hinanden. Vi holder f.eks. månedsfester i børnehaven, hvor vi fejrer de børn, som har haft fødselsdag siden sidst. Vi har kaffe-eftermiddage, hvor forældrene ved afhentning af deres børn, kan hygge lidt ekstra og kan nå at møde de andre forældre og børn henover en kop kaffe, saftevand og et stykke kage.
- Faglighed: Vi har daglige sparringer med hinanden og er nysgerrige på ny viden og faglig udvikling. Vi prioriterer dagligt kreativitet og leg. F.eks. vil vi gerne dagligt sørge for, at alle 6 legetyper har været til rådighed. Ligeledes vil der dagligt være en kreativ aktivitet.
- Projekter: Vi arbejder ud fra et fælles årstema, og derfra vælger hver hjemmegruppe 3-4 undertemaer i løbet af året, som de vil gå i dybden med, som selvfølgelig er knyttet til lærerplanstemaerne.
- Gode kollegaer: Vi er en engageret personalegruppe, som lægger stor vægt på glæde, sjov, faglighed og fællesskab. Vi sparrer trygt i gruppen, som gør vores hus til et godt sted at være. Vi er bredt repræsenteret i personalegruppen på tværs af alder, interesser og kompetencer – og vi bruger vores forskelligheder aktivt i vores dagligdag med børnene.
Vi søger en kollega som:
- Kan være omsorgsfuld, kærlig og samtidig sætte en tydelig ramme, gå forrest og være en ansvarlig voksen.
- Er engageret i sit arbejde og prioriterer nærværet med børnene.
- Kan have et overblik og prioritere i sine opgaver, således at børnene oplever en tryg, stabil og udviklende hverdag.
- Har en refleksiv faglig tilgang, og er nysgerrig samt åben over fra andres inputs.
- Er fleksibel i forhold til ændringer til fordel for husets bedst. F.eks. mødetider, opgaver m.m.
Stillingen ønskes besat snarest og senest 1. oktober 2025. Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende overenskomst på området. Samtaler afholdes den 21. august og den 26. august efter kl. 15.
Har du spørgsmål, er du velkomment til at kontakte leder Louise Due-Holm tlf. 21 63 81 79 eller 57 62 71 75.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Ansættelsesform
Fastansat
Arbejdstid
Fuldtid
Startdato
1. oktober 2025
Antal ledige stillinger
1
Beskæftigelsesgrad
37 timer pr. uge
By
Ringsted
Region
Sjælland
Land
Danmark
Referencenummer
2025/296
Kontakt
- Louise Due-Holm, 57627175
Publiceret
06.08.2025
Sidste ansøgningsdag
19.08.2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Ringsted Kommune
I Ringsted Kommune bor vi midt i mulighederne. Vi tror på, at den stærke sammenhæng mellem by og land er et aktiv, som giver en hel kommune og varierede muligheder for den enkelte.