Social- og sundhedshjælper til Vikarkorpset
Odense Kommune
Fleksibel og selvstændig social- og sundhedshjælper til Vikarkorpset i Odense kommune
Drømmer du om at være en del af et dynamisk arbejdssted, hvor der er stor grad af fleksibilitet, og weekendvagter/fridage let kan byttes? Vil du være med til at løfte kerneopgaven som vikar? Så er det dig, vi leder efter. Vi tilbyder en fast stilling på 30-37 timer – eller efter aftale.
Om jobbet
Vi søger social- og sundhedshjælpere, der i en fast stilling vil være med til at løfte kerneopgaven som vikar og møde vores arbejdspladser – både plejehjem, udekørende grupper og bosteder, åbent og nysgerrigt, når de har brug for en ekstra hånd.
Du vil som social- og sundhedshjælper i Vikarkorpset understøtte og hjælpe Odense kommunes arbejdspladser, når de har fx sygemeldinger, ferieafvikling eller, på anden vis, har behov for ekstra personale.
Du vil kende dine faste fridage (ligeledes beskyttede fridage, SH-dage, ferie og helligdage). Vagterne kan ligge i dagtimerne med mulighed for aftenvagter. Mødetid i dagvagter er kl. 7.00 på arbejdspladsen, hvor vagten skal præsteres. Der vil være weekendarbejde efter aftale.
Vikarerne i Vikarkorpset vil være godt oplært og klar til at løse en bred vifte af opgaver i et omskifteligt miljø. Vi sikrer en god introduktion og følgedage inden du selvstændigt påbegynder at tage vagter. Erfaring fra en plejehjem, bosted eller udekørende hjemmeplejegruppe vil være en fordel men ikke et krav.
Om dig
Vi forventer, at du:
- Har en relevant uddannelse som social- og sundhedshjælper.
- Er god til at bevare roen og overblikket, også i travle situationer.
- Har lyst til at arbejde i et tværfagligt miljø, hvor du møder mange forskelligartede opgaver og arbejdspladser.
- Bidrager til et højt fagligt niveau. Er du ny i faget, sørger vi for en god og tryg oplæring i opgaverne.
- Mestrer at samarbejde målrettet med borgere med mangeartede problemstillinger.
- Vil bidrage med en positiv stemning og godt humør.
- Kan tale og forstå dansk på skrift og tale.
- Det er en fordel hvis du både kan cykle og køre bil, men dette er ikke et krav
Om os
Vikarkorpset består af SOSU personale, pædagogiske assistenter, ufaglærte tilkaldevikar, en koordinator, en booker og en rehabiliteringsleder.
Vi har til dagligt fysisk kontor på Ørbækvej 100B, men du vil som vikar møde op direkte på den arbejdsplads, som du skal understøtte for dagen. Du kan læse mere om vores forskellige borgerforløb og de mange arbejdspladser, som vi på sigt vil understøtte lige her.
Personalemøder mv. afholdes på Ørbækvej 100B.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Tiltrædelse er den 1. december, eller efter aftale.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte rehabiliteringsleder Lene Nielsen 21 65 52 66 eller koordinator Maria Helene Møller på 21 54 78 97.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 1. oktober 2025. Vi forventer at afholder ansættelsessamtaler den 6. oktober 2025. Indkaldelse til samtale sker med kort varsel telefonisk og via mail. Reserver derfor allerede nu datoen for samtale.
Jobområde:
Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje
Ansøgningsfrist:
1. oktober 2025
Varighed:
Fast
Tiltrædelse:
1. december 2025
Kontaktperson i annoncen:
Lene Nielsen
Tlf. nr. i annoncen:
21 65 52 66
Kontaktperson i annoncen:
Maria Helene Møller
Tlf. nr. i annoncen:
21 54 78 97
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!