Social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper til Plejehjemmet Bregnbjerglunden
Haderslev Kommune
Vil du være med til at skabe en værdifuld hverdag for vores beboere - hver dag?
Så er du måske den kollega, vi leder efter!
Vi søger en engageret social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper til demensafsnittet på Plejehjemmet Bregnbjerglunden – primært til aftenvagt.
Om Bregnbjerglunden
Plejehjemmet ligger centralt i Vojens og rummer 78 hyggelige lejligheder. Vi tror på personcentreret omsorg, hvor den enkelte beboer er i centrum for sit eget liv. Vores mål er at skabe tryghed, selvbestemmelse og livskvalitet - hver dag, så livet leves hele livet.
Som en del af Haderslev Kommunes ældrepleje arbejder vi ud fra strategien Værdifuld Hverdag - hver dag.Det betyder, at vi sammen indfrier løftet:“Vi vil hjælpe dig med det, der er mest værdifuldt i din hverdag – hver dag.”
Vi søger en kollega, der:
- brænder for at skabe det gode individuelle hverdagsliv for beboerne
- har erfaring indenfor demensområdet
- har høj faglighed og en positiv, professionel tilgang
- kan arbejde selvstændigt, er fleksibel og imødekommende
- kan prioritere og planlægge arbejdet
- arbejder rehabiliterende og kan motivere og støtte beboerne
- møder arbejdsdagen med godt humør og engagement.
Vi tilbyder:
- et job med stor indflydelse på eget arbejde
- mulighed for både faglig og personlig udvikling
- grundig introduktion og oplæring
- en spændende og afvekslende hverdag i et uformelt arbejdsmiljø
- samarbejde med erfarne og engagerede kollegaer, der brænder for arbejdet med den ældre beboer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer pr. uge. Vi er en kommune, der vægter balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vi er klar til en god dialog om livsfaser.
Fortrinsvis aftenvagt og arbejde hver 2. weekend.
Tiltrædelse pr. 1. februar 2026.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Har vi vakt din nysgerrighed, og har du spørgsmål, så kontakt plejehjemsleder Lone V. Jørgensen på telefon24 61 18 68 eller mail:
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 8. december 2025 kl. 12.00.
Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.
Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.
Afdeling: Bregnbjerglunden PlejehjemAnsøgningsfrist: 08 December 2025Placering: Julius Nielsens Vej 33, 6500, Vojens
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
