Er du SOSU-assistent med høj faglighed - og elsker du at sove længe?
Egegård Friplejehjem
Så har vi det perfekte job til dig som aftenvagt på deltid i et team med dygtige og engagerede kolleger
Et hjem med hjerte og faglighed
Har du lyst til at udvikle dig og deltage aktivt i arbejdet i teamet med at give vores beboere en meningsfuld hverdag med udgangspunkt i deres ønsker og forudsætninger?
Vi tror på, at livskvalitet skabes i fællesskab - og vi håber, du vil være med. Vi vægter nærvær, tillid og respekt omkring det levede liv og arbejder med udgangspunkt i, at "Livet leves hele livet". Hos os skal beboerne opleve nærhed, omsorg og hjertevarme - og du bliver en vigtig del af den oplevelse
Samarbejdet med pårørende ser vi som en væsentlig og stor ressource, og ordentlighed i det vi siger og det vi gør, ligger os meget på sinde.
Hvem er du?
Vi leder efter en SOSU-assistent, der
- har stærke faglige kompetencer og overblik i en travl hverdag med fokus på rehabilitering
- har gå-på-mod til at bidrage til pleje- og sygeplejeudviklingen.
- Har evnen til at arbejde tværfagligt
- Har lyst og kompetencer til oplæring af nye kolleger
- Bidrager til fælles arbejdsglæde med udgangspunkt i - vi løfter i flok.
- Trives med tæt kontakt til beboere og pårørende
- Skaber tryghed og stjernestunder i hverdagen
- Er fleksibel, serviceminded og glad for tværfagligt samarbejde
- Ønsker at arbejde i en værdibaseret organisation med fokus på samarbejde og kultur
Er du dedikeret, kan du lide at have medindflydelse og gøre en reel forskel for vores skønne beboere - er det måske lige dig vi har brug for
Hvad kan du forvente af os?
Vi har gode rammer for at give beboerne en faglig og respektfuld pleje og omsorg og samarbejde omkring udvikling og forbedringer for de 69 beboere er nøgleordet. Vores omgangstone er afslappet og humoristisk, og vi har et stærkt kollegialt fællesskab.
Du får stor selvbestemmelse og ansvar i hverdagen, hvor vi har fokus på faglighed, udvikling og videndeling. Vores værdibaserede arbejde og det hjemlige miljø gør Egegård til et helt særligt sted at arbejde.
Vi vægter måltidsfællesskabet med beboerne og hinanden. Vi har en attraktiv madordning og eget køkken, så hos os kan du glemme alt om at smøre madpakke.
Praktisk info
- Stillingen er på 21-32 timer som aftenvagt
- Arbejdsweekend hver 2. weekend eller hver 3. weekend
- Løn og ansættelse efter gældende overenskomst
- Sundhedsforsikring
- Attraktiv frivillig madordning
- Ansættelsessted er Egegård Friplejehjem, Langrode 17, 6200 Aabenraa
- Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter aftale
Har du spørgsmål til stillingen?
Kontakt forstander Maria Johannsen på mobil 2476 5434 eller mail:
Lyder det som et sted, du kunne trives?
Så send os din ansøgning - vi glæder vi os til at høre fra dig!
Ansøgningsfristen er den 16. december 2025
Vi afholder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning
Om Egegård Friplejehjem
På Egegård Friplejehjem har vi det enkelte menneske i fokus og møder hinanden med ligeværdighed og respekt. Vi skaber hjemlige rammer med fællesskab og hygge - og bygger fundamentet for, at man kan leve det liv, man ønsker, med de vilkår man har.
Egegård Friplejehjem består af i alt 63 boliger fordelt på 3 etager. På hver etage er der 2 fællesopholdsstuer, et fælles spisekøkken samt en fælles terrasse.
Egegård Friplejehjem er en del af Danske Diakonhjem, som er landets største ikke-kommunale aktør inden for plejehjem og friplejehjem. I øjeblikket har Danske Diakonhjem 45 hjem og godt 3.000 medarbejdere. Organisationen arbejder non-profit, og målet er at levere hjemlig, hjertevarm og respektfuld pleje og omsorg.
Læs mere om Egegård Friplejehjem
her eller find os på Facebook
Læs mere om Danske Diakonhjem
Andre stillinger
Publiceret
5. december 2025
Ansøgningsfrist
16. december 2025
Kontakt
Maria Johannsen
Arbejdsstedets adresse
Langrode 17, 6200 Aabenraa, Danmark
Åbn i Google Maps
DANSKE DIAKONHJEM
Skomagervej 11
7100 Vejle
Tlf. 76 40 14 00
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Egegård Friplejehjem
I marts 2021 stod Egegård Friplejehjem klar på hjørnet af Langrode og Grønnevej - en grund som Horup-Gruppen erhvervede sig tilbage i 2015. Danske Diakonhjem er den største ikke-kommunale aktør inden for plejehjem og friplejehjem. Vi arbejder non-profit, og målet er at levere hjemlig, hjertevarm og respektfuld omsorg og pleje – altid med afsæt i det enkelte menneske. Nøglen i vores tilgang til pleje og omsorg er MØDET MED BEBOEREN.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.
