Fast aftenvagt i naturskønne omgivelser ved fjorden og Vesterhavet
Ringkøbing-Skjern Kommune
Fast aftenvagt i naturskønne omgivelser ved fjorden og Vesterhavet
Holmsland Hjemmepleje søger engagerede SOSU-assistenter eller SOSU-hjælpere til fast aftenvagt
Ansættelse pr. 1. marts 2026 eller snarest muligt
Vil du arbejde i den smukke natur tæt på både fjord og hav? Så er det måske dig, vi søger som vores nye kollega i Holmsland Hjemmepleje.
Vi søger faglige velfunderede social- og sundhedsassistenter eller -hjælpere til fast aftenvagt på 30-37 timer om ugen i gennemsnit. Der er arbejde hver 2. weekend. Du bliver en del af en aftengruppe bestående af 4 SOSU’er og 2 sygeplejersker.
Vi er en lille og nærværende hjemmeplejeenhed med stor betydning for det lokalsamfund, vi dækker – fra nord for Ringkøbing, gennem Kloster, Søndervig, Hvide Sande og ned til området før Nymindegab. Vores kontor og mødested er centralt placeret i Hvide Sande by.
Vi søger dig, der:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent eller -hjælper
- Trives i arbejdet med komplekse og plejekrævende borgere
- Er fagligt nysgerrig og bidrager til udvikling og erfaringsudveksling med kollegaer
- Er åben, nærværende og værdsætter det gode samarbejde
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med stor fokus på trivsel, faglighed og samarbejde
- En varieret hverdag, hvor to dage aldrig er ens
- Mulighed for sparring og undervisning med kollegaer og det lokale lægehus
- En arbejdsplads med plads til forskellighed og personlig udvikling
- En engageret kollegagruppe med stor interesse i borgerne – og hinanden
Vi lægger vægt på, at du har lyst til at gøre en forskel – for borgerne, de pårørende og dine kollegaer. Vi søger den rette kollega, som sammen med os vil være med til at videreudvikle Holmsland Hjemmepleje.
Vi arbejder ud fra Ringkøbing-Skjern Kommunes værdigrundlag:
Vi er ordentlige, vi er nysgerrige, og vi handler.
Har du spørgsmål?
Kontakt Enhedsleder Vivi Krogsgaard på mail: eller telefon: 20 94 35 10
Ansøgningsfrist: 9. januar 2026 kl. 12.00
Samtaler afholdes løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.
Afdeling: Holmsland Hjemmepleje
Ansøgningsfrist: 09 January 2026
Placering: Numitvej, 8, 6960, Hvide Sande
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
