Frederikshavn Kommune, Center for Sundhed og Pleje, Team Udvikling søger snarest muligt en terapeut til arbejdet med faste teams i hjemmeplejen, still

Frederikshavn kommune



Frederikshavn Kommune, Center for Sundhed og Pleje, Team Udvikling søger snarest muligt en terapeut til arbejdet med faste teams i hjemmeplejen, stillingen er på 37 timer og udløber med udgangen af 2026
I Frederikshavn Kommune er vi godt i gang med implementering af faste teams i hjemme- og sygeplejen.

Vi ønsker et målrettet fokus på den fælles kerneopgave hos borgeren og på det tværfaglige samarbejde. Det sker gennem udvikling af en helhedsorienteret hjemme- og sygepleje, som sikrer medarbejderne et større handlerum og dermed trivsel, og hvor borgeren oplever sammenhæng i indsatserne, mere kontinuitet, medinddragelse og en høj grad af selvbestemmelse i eget liv.

En gennemført projektperiode i en af vores hjemme- og sygeplejegrupper har vist positive resultater for både borgere og medarbejdere, herunder trivsel og sygefravær

På den baggrund har Center for Sundhed og Pleje defineret rammerne for arbejdet i faste teams samt identificeret de konkrete faglige indsatser, som tilsammen udgør faste teams i Frederikshavn Kommune.
En af de faglige indsatser er udbredelsen af rehabilitering, og her har vi særligt brug for dine kompetencer.

Om jobbet og vores ønsker til dig
Det ønskes, at alt personale i hjemme- og sygeplejen kan arbejde rehabiliterende, derfor har vi brug for dig til undervisning og sidemandsoplæring i rehabilitering samt generelt at bidrage med dine terapeutfaglige kompetencer i et tværfagligt samarbejde for at lykkes i faste teams.

I hjemme- og sygeplejen er der tilknyttet rehabiliteringsterapeuter med primær fokus på § 83 a rehabiliteringsforløb. I mange år har vi haft social- og sundhedshjælpere og assistenter med nøglefunktion inden for rehabilitering, men i tråd med faste teams ønskes det, at alle kan arbejde rehabiliterende.

Du trives bedst i ”marken”, og du kan se dig selv i det praktiske arbejde som støtte til de mange fagligheder, der får hjemmeplejen til at fungere. Du ved, at en fleksibel tilgang til opgaverne er nødvendig, da implementering af faste teams foregår hele døgnet og hjemme- og sygeplejen er en foranderlig enhed.

Måske har du allerede kendskab til hjemme- og sygeplejen og måske har du løbende fulgt teorien og metoderne omkring faste teams, og du har tænkt, at det måske kunne være fremtiden for dig at gøre en forskel på dette område?

I dit arbejdsliv drives du af troen på, at vi skal inddrage og forstå både borgerens og de pårørendes situation samt medarbejderne for at løse kerneopgaven optimalt.

Det er naturligt for dig at møde alle fagligheder med forståelse og respekt.

Desuden er det vigtigt, at

  • Du har arbejdet med rehabilitering
  • Du kan guide medarbejderne i at rehabilitere både verbalt og fysisk
  • Du har kendskab og forståelse for det tværfaglige samarbejde
  • Du har gerne et kendskab til hjemme- og sygeplejen.
  • Du har kendskab til små hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger
  • Du tænker altid på samspillet imellem kommunens rehabiliterende – og forebyggende tilbud og civilsamfundet
  • Du kan omsætte teori til praksis, idet det er helt oplagt med praksisnære tiltag, som skal understøttes og igangsættes.
  • Du kan facilitere og understøtte medarbejderne ude i grupperne i forandringen
  • Du er en god kommunikator og kan formidle på forskellige niveauer og fra forskellige perspektiver.
  • Du selv kan være generator for opgaverne i samspil med teamet omkring faste teams
  • Du er opsøgende i dit arbejde, bl.a. ved at være god til at skabe relationer og samarbejde med relevante aktører både internt og eksternt
  • Du ved, at dokumentation er essentiel for at overholde retningslinjer og lovgivning

Du tilrettelægger selv din arbejdsdag ud fra opgaverne, vel vidende at kerneopgaven løses hele døgnet.

Om Syge- og Hjemmeplejen i Center for Sundhed og Pleje
Syge- og Hjemmeplejen i Frederikshavn Kommune består af 8 kommunale enheder med hver sin leder.
Området spænder fra Skagen mod nord til Sæby i syd og fra Dybvad i vest til Frederikshavn i øst.

Lidt om os og dine muligheder hos os
Din organisatoriske tilknytning vil være Team Udvikling, hvor vi arbejder med varierende sundhedsfaglige udviklingsprojekter, der alle handler om at udvikle plejen. Vi er en gruppe, som repræsenterer alle uddannelser og kompetencer inden for sundhed og pleje, derfor vil du her kunne få sparring og dele viden omkring hele sundhedsområdet. Der er en fast projektsygeplejerske og frikøbt visitatorer til opgaven omkring faste teams og ny styringsmodel, men flere fagpersoner i team udvikling er ind over opgaven.

Din nærmeste leder vil være lederen af Team Udvikling, som også er afdelingsleder for Sundhed, forebyggelse og demens.

Vi sørger for, at du får en god introduktion og oplæring, hvor vi tager udgangspunkt i dig og dit ståsted.

Vi lover dig, at vi som kolleger er imødekommende, og vi involverer dig i forhold til ansvar og opgaver. Du vil blive set og hørt i et konstruktivt samarbejde, og vi har løbende dialoger omkring faglig udvikling.

For at give dig og dine kolleger de bedste vilkår er der i Center for Sundhed og Pleje ansat en fysioterapeut, en psykolog og en trivselskonsulent, som støtter op om dig og dine kolleger og om faste teams.

Frederikshavn Kommune tilbyder ligeledes kurser og events for alle ansatte, som kan tilgås gratis i din fritid, ligesom der findes mulighed for at leje ferieboliger og blive medlem af en velfungerende kunstforening.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Inden ansættelse skal der fremvises straffeattest, ligesom vi efter aftale indhenter referencer.

Center for Sundhed og Pleje er en røgfri arbejdsplads.

Vi håber, du er fristet og kan starte i stillingen snarest, og vi glæder os til at høre fra dig.

Der er frist den 24. januar kl. 12.00, og der afholdes samtaler i uge 5.

Har du brug for at vide mere, er du meget velkommen til at kontakte Britt Bengtsen på hverdage på telefon 22 31 45 63, eller ved at skrive en mail til

.

Afdeling: Center for Sundhed og Pleje

Ansøgningsfrist: 24 January 2025

Placering: Rådhus Alle 100, 9900, Frederikshavn, Danmark


Location

Geographic location

Full-time job
Application deadline 24 January 2025

Applicant interest


Apply / contact
Application deadline 24 January 2025
Please specify in your application, that you've found this job in SOSU.nu

Apply / contact

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Upgrade this job ad

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!