Sosu-assistent til plejehjemmet Vidtskuevej 6
Aarhus Kommune
Om jobbet:
Hos os på Plejehjemmet Vidtskuevej bor 36 skønne beboere med hver deres livshistorie og behov for pleje og omsorg. Vil du være med til at skabe en hverdag med glæde og trivsel for beboerne på Plejehjemmet Vidtskuevej, så er du måske vores nye kollega?
Du bliver en del af et plejehjem, hvor vi vægter nærvær i kontakten til den enkelte beboer, at beboerne har medbestemmelse, og vi vægter fællesskabet på den enkelte etage samt i hele huset.
Vi samarbejder med kirken, børnehave og frivillige, og sammen skaber vi gode oplevelser for vores beboere.
Du får en arbejdsplads med kollegialt fællesskab, humor og plads til forskellighed. Kollegaerne er fagligt dygtige og engagerede, og vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper, da vi alle er i samme hus. Vi kan hurtigt få løst en udfordring hos beboer sammen med f.eks. ernæringsassistenten, fysioterapeuten eller sygeplejersken. Arbejdsdagen er afvekslende både i kompleksitet og i tempo, men vi hjælper og støtter hinanden i at løse opgaverne.
Her er mulighed for at bruge dine faglige og personlige kompetencer, og sammen med dine kollegaer, være med til at fastholde og udvikle kvaliteten i det faglige arbejde. Du bidrager også til at understøtte SOSU-hjælper og assistentelevers læring, refleksion og trivsel.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt, der kan forekomme aften- og nattevagt. Vagt hver 3. weekend.
Du er altid velkommen til at komme forbi Vidtskuevej 6, se huset og få en snak om hverdagen og opgaverne.
Din profil:
- Uddannet SOSU-assistent
- Har lyst til at være en del af fællesskabet på Vidtskuevej 6
- Kan være nærværende og tryghedsskabende i kontakten med beboerne. Her er beboerne medbestemmende
- Har overblik, kan planlægge og prioritere egne opgaver
- En fordel at have kendskab til Cura (elektronisk patientjournal) men ikke et krav
- Har en nysgerrig og positiv tilgang til løsning af udfordringer og tør prøve nye ting af
- Har lyst til at inddrage beboerens familie og venner
- Tager medansvar for det gode arbejdsmiljø og det tværfaglige samarbejde
- Kan anvende gældende retningslinjer og instrukser
- Kan medvirke til kompetenceudvikling af øvrigt plejepersonale
- Anvender lyttende og anerkendende kommunikation i alle relationer
- Er ansvarlig, stabil og fleksibel
Derfor skal du vælge os:
- En grundig introduktion og oplæring
- Et trygt læringsmiljø
- Du får dygtige engagerede kollegaer, som har fokus på høj faglighed
- Opgaveløsningen foregår i et tæt samarbejde med andre faggrupper f.eks. sygeplejerske og terapeuter
- Vi arbejder for at skabe det gode hverdagsliv og en god hjemlig stemning for vores beboere, hvor de har medbestemmelse.
- Du får ansvar og mulighed for at bruge dine personlige og faglige kompetencer
- Vi vægter den faglige sparring højt samt at have en fælles retning for indsatser
- Vi holder triageringsmøder 3 gange om ugen
- Vi holder teammøde 1 gang om ugen
- Vi holder Trivselsmøde 1 gang om ugen ud fra læringen Personcentret Omsorg
- Sygeplejerske og terapeuter beriger os med den palliative indsats.
Om afdelingen:
Plejehjemmet Vidtskuevej ligger i Viby J tæt på Fredenskirken. Der er 36 boliger fordelt på 3 etager, og hver etage har en stor, rummelig altan, og for enden af huset ligger en solrig terrasse med smuk beplantning. En gangbro forbinder Plejehjemmet Vidtskuevej med Rosenvang, hvor der bl.a. er træningssal. Velfærdsteknologiske hjælpemidler er en naturlig del af hverdagen, ligesom vores fokus på det gode hverdagsliv for den enkelte beboer. Vi skaber rammerne for fællesskaber, naboskab og meningsfulde aktiviteter, hvor sang, musik, udeliv og wellness er en fast del af hverdagen.
2A kører lige til døren, og der er gratis parkering ved plejehjemmet.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. februar 2025.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander Margit Sørensen på telefon 51 57 69 73 eller mail:
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 19-01-2025.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende dog senest den 20. januar 2025.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Plejehjem Vidtskuevej
Ansøgningsfrist: 19 January 2025
Placering: Vidtskuevej 6, 8260, Viby J, Danmark
Location
Applicant interest
Apply / contact
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Employer: Aarhus Kommune
Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.