Social- og sundhedshjælpere der brænder for rehabilitering af borgere i eget hjem
Odense Kommune
Tagtækkergruppen har siden efteråret været på en spændende rejse under teambuilding mod tankegangen om faste tværfaglige teams. Til januar går vi officielt i gang med at hellige os arbejdsformen, og vi ønsker dig med på resten af resten som vores social- og sundhedshjælperkollega.
Om os
Tagtækkergruppen i Odense Kommune er en del af Forløb Fysisk Funktionsnedsættelse. Borgerne i vores forløb har primært fysiske funktionsnedsættelser, de er kognitivt velbevarede og kan derfor tage vare på sig selv.
Om jobbet
Som social- og sundhedshjælper tilknyttes du en borgergruppe, hvor I som team er selvstyrende i at skabe kontinuerlige borgerforløb ved bl.a. på sigt selv at planlægge jeres ruter. I har faste morgenmøder med assistenter og sygeplejersker og der er i ugens løb strukturerede borgermøder, hvor også terapeuter og visitatorer deltager. Alt sammen for at skabe en tryg, faglig kompetent og målrettet pleje til borgeren. Faste tværfaglige teams bygger på en høj grad af samarbejde og selvbestemmelse, hvilket betyder at teamet oplever sammenhængende borgerforløb.
Vi har et tværfagligt borgermøde ugentligt, hvor samarbejdet omkring borgeren drøftes, så den faglige indsats til borgeren målrettes og justeres i forhold til borgerens behov. Derudover har vi hver tredje uge tværfaglige samarbejdsmøder, hvor vi kontinuerligt arbejder med vores gode relationer, psykologisk tryghed og gensidig respekt.
Stillingen er på 30-37 timer afhængigt af personlige præferencer og med vagter hver anden weekend. Du vil naturligvis have mulighed for at få indflydelse på din rulleplan.
Vi kan tilbyde
- Oplæring ved erfaren kollega fra dit kommende faste team
- Kontinuerlige tværfaglige borgerrettede møder
- En fleksibel og stabil ledelse, fx i forbindelse med aflevering af børn eller skæve lægetider, som omvendt også forventer, at fleksibiliteten går den anden vej rundt
- Mulighed for sparring omkring såvel borgerrettede opgaver eller dagligdagsopgaver, så du er klædt på til at tilgå arbejdsdagen.
- Et stærkt samarbejde på tværs af faggrupper, hvor vi har stor respekt og forståelse for hinandens kompetencer
Om dig
Vi søger en kollega, der:
- Motiveres af faste og vedvarende borgerforløb
- Tænker innovativt i opgaveløsningen
- Kan lide at arbejde med rehabiliterende fokus
- Ser dokumentation som en del af samarbejdet med borgeren
Generelt om Tagtækkergruppen
Vi vægter social kapital og trivslen højt ved brug af bl.a. tidsregistreringer og trivselsundersøgelser samt prioriterer derfor en uformel omgangstone. Ledelsen sætter en stor ære i at være et fælles ”VI” på tværs af faggrupper og borgergrundlag.
Gruppen består af SOSU-personale, sygeplejersker og terapeuter, som dagligt samarbejder med ca. 250 borgere fordelt på et stort geografisk område i Hjallese, Munkebjergområdet og ud på landet ved Birkum og Davinde. Vi har lokaler på Kragsbjergvej i Odense M og skal på sigt flytte til nye og større lokaler på Peders Skrams Vej.
Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse 1. marts 2025 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger kan du kontakte assisterende rehabiliteringsleder Mie Udengaard på 21 13 91 87, rehabiliteringsleder Mathias Munk Bern på 51 41 29 20 eller din kommende TR Nete på 40 42 07 52.
Du kan læse mere om Tagtækkergruppen på Odense Kommunes hjemmeside.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er fredag den 24. januar 2025, men vi indkalder og afholder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende en ansøgning.
Jobområde:
Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje
Ansøgningsfrist:
24. januar 2025
Arbejdstid:
Fuldtid, Deltid
Varighed:
Fast
Tiltrædelse:
1. marts 2025
Kontaktperson:
Mathias Munk Bern
Tlf. nr. / e-mail:
51 41 29 20
Kontaktperson:
Mie Udengaard
Tlf. nr. / e-mail:
21 13 91 87
Location
Applicant interest
Apply / contact
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!