Underviser til social- og sundhedsuddannelserne
Randers Social- og Sundhedsskole
Vi søger en fast underviser, der brænder for at arbejde med relationer, undervisning af høj kvalitet og udvikling af social- og sundhedsuddannelserne.
Du bliver en del af et engageret team af undervisere, som har et stærkt arbejdsfællesskab på tværs af alle uddannelser på skolen. Som underviser vil du arbejde i læringsfællesskaber, hvor der samarbejdes om uddannelsesforløb og hold, for at sikre optimale vilkår for læring og trivsel for skolens elever og kursister.
Vi søger en underviser, som kan undervise indenfor nogle af nedenstående områder, både på social- og sundhedsuddannelserne samt på AMU-kurser:
Til skolens sundhedslinje søger vi en underviser, som kan varetage nogle af nedenstående fag på forskellige niveauer:
- Demens
- Velfærdsteknologi og forflytning
- Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering
- Uddannelsesspecifikt fag på GF2
- Forskellige AMU-kurser
- Kommunikation og mødet med borgeren og patienten.
Udover undervisningen skal du kunne se dig selv ind i en rolle, hvor man deltager i SPS-støtte til eleverne, som en del af din opgaveportefølje, som også omfatter:
- Vejledning af eleverne i forhold til at sikre deres faglige progression
- Kontaktlærerfunktion
- Opgaver i forbindelse med elevers/kursisters prøver
- Censorfunktion i forhold til samarbejdende skoler
- Tværfagligt samarbejde omkring den faglige udvikling
- Mulighed for deltagelse i projekter
Om dig
Vi forventer, at vores nye underviser har en række faglige og personlige kompetencer. - Ingen kan det hele, men vi lægger vægt på, at du er fagligt godt funderet og udviklingsorienteret, og kan se dig selv arbejde med en bred vifte af opgaver, som understøtter elevernes faglige og sociale progression.
Du:
- Har en sundhedsfaglig baggrund på minimum bachelor niveau – gerne som fysioterapeut eller ergoterapeut.
- Har min. 5 års relevant erhvervserfaring - meget gerne med erfaring indenfor det.
- Har erfaring med undervisning eller formidling
- Er i gang med eller har allerede en erhvervspædagogisk diplomuddannelse eller har mod på at gennemføre en erhvervspædagogisk læreruddannelse svarende til en gennemført diplomuddannelse, inden for de første 4 år af ansættelsen.
- Ser det som noget helt naturligt at arbejde selvstændigt såvel som at samarbejde med dine kollegaer.
- Er fleksibel og tænker kreativt i problemløsningen med fokus på elever og kursisters læring
Om os
Randers Social- og Sundhedsskole uddanner og efteruddanner social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter samt pædagogiske assistenter der ønsker en karriere, hvor de som dygtige faglærte kan yde professionel omsorgs- og relations arbejde.
Vi er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med afdelinger i Randers og Grenaa, hvor der går ca. 1500 elever og kursister og hvor vi er ca. 90 ansatte.
Vi er en levende skole, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd.
Du kan læse meget mere om os og vores uddannelser på skolens hjemmeside her.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med ansættelse fra senest 1. marts 2025. Stillingen er fortrinsvis i Randers, men du skal forvente, at der også vil være flere aktiviteter på skolens afdeling i Grenå.
Du får en grundig introduktion til underviserfunktionen og du arbejder tæt med erfarne kolleger omkring de forskellige funktioner i jobbet. Vi har gode IT-faciliteter og du får stillet bærbar pc og IPhone til rådighed.
Stillingen aflønnes efter overenskomst i henhold cirkulære om organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.
Ansøgning
Jobbet kan kun søges elektronisk ved at klikke på knappen "søg job" nederst i jobannoncen, hvor ansøgning og CV vedhæftes som PDF-fil.
Tiltrædelse pr. 1. marts 2025 - gerne tidligere.
Ansøgningsfristen er fredag, den 24. januar 2025 kl. 12.00.
Samtaler vil blive afholdt tirsdag, den 28. januar 2025. Eventuel 2. samtale afholdes den 30. januar.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos uddannelsesleder Kirsten Nielsen på telefon 2810 0768
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller andet etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Location
Applicant interest
Apply / contact
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Employer: Randers Social- og Sundhedsskole
Randers Social- og Sundhedsskole uddanner SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere, pædagogiske assistenter og sundhedsfaglige studenter. Derudover efteruddanner vi medarbejdere, der allerede arbejder medsundhed, velfærd og livskvalitet i offentlige og private virksomheder. For på tværs af alle vores aktiviteter er omdrejningspunktet nemlig det samme: Det drejer sig om mennesker - og mennesket er vores fælles sag.
We welcome unsolicited applications!
If this particular job is not exacly your match, then you can still apply unsolicited. Visit our pages to find out how.