Jammerbugt Kommune
Jammerbugt Kommune
Jammerbugt Kommune
Assisterende leder til Plejecenter Solbakken Brovst
Har du en passion for ledelse, empati for ældre borgere, arbejde et sted hvor både beboere og medarbejdere trives?
Så er stillingen som assisterende leder måske noget for dig.
Velkommen til Solbakken Brovst som er et plejecenter hvor livskvalitet, omsorg og fællesskab går hånd i hånd.
Vores plejecenter ligger i hjertet af Jammerbugt kommune, hvor vi har 40 boliger. Plejecentret tilbyder lyse og hjemlige rammer med 3 afdelinger. En afdeling med midlertidige pladser, en afdeling med somatiske plejeboliger og en afdeling for borgere med demens. Huset er omgivet af fællesarealer og gårdhaver.
Om os
Vi søger en assisterende leder på 3 af vores større plejecentre. Vi har plejecentrene beliggende i Brovst, Pandrup og Fjerritslev og alle steder arbejdes der med fokus på nærvær, livsglæde og faglig kvalitet.
Vi arbejder hver dag for at skabe et trygt og meningsfuldt hjem for vores beboere, og vi tror på, at et godt arbejdsmiljø er nøglen til god pleje.
På Solbakken Brovst søger vi efter en assisterende leder, hvis hjerte banker for at omsætte sin faglighed til kvalitet og sammenhæng.
Du bliver centerlederens forlængede arm, og sammen med hende skal du lede dagligdagen og udviklingstiltag. Du bliver en vigtig brik i ledelsen af et stort plejecenter.
Vi forventer, at du har en sundhedsfaglig uddannelse, da vi har brug for dine kompetencer i forhold til at løfte vores faglige perspektiver og kvalitet ind i fremtidens plejecenterskompleksitet.
Som centerlederens tætteste sparringspartner, er det vigtigt, at I komplimenterer hinanden. Du får naturligt selvstændige ansvarsområder, som især handler om at kvalitetssikre vores drift, og vi har brug for, at du er struktureret og stærk i processer, procedure og ressourcestyring. Du kommer tæt på driften, både gennem det strukturerede arbejde med vores arbejdsmiljø og opfølgning på sygefravær. Du skal understøtte personalets kompetenceudvikling og sikre en god vejledning og koordinering af oplæringsvejlederne, der har til opgave at uddanne eleverne.
Du brænder for den personcentrerede omsorg, og du arbejder ubesværet ind i både beboerkonferencer, Triage-møder og den generelle kvalitetssikring af det daglige arbejde. Du vil sammen med centerlederen også være i tæt dialog med borgernes pårørende, hvor vi forventer, du møder dem nysgerrigt med en anerkendende og involverende tilgang.
Du har grundlæggende øje for både trivsel og faglighed, og når du ser en bedre løsning, er du ikke bange for at udfordre. Du kommunikerer klart og tydeligt, og du får et naturligt følgeskab i en til tider kompleks hverdag.
Du vil have følgende opgaver
- Afholde mus-samtaler i samarbejde med centerleder.
- Afholde omsorgssamtaler i samarbejde med centerleder
- Tæt samarbejde med vagtplanlægger omkring daglige mødeplanlægning og langsigtet
- planlægning.
- Du går forrest og viser vejen til stærkt samarbejde og fælles fodslag, på tværs af fagligheder, de forskellige afdelinger og de tre vagtlag, når vi sammen skal udvikle, afprøve og implementere arbejdsgange, strukturer og metoder.
- Have viden om demens
Vi tilbyder dig
Vi kan tilbyde dig en god arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling, og du vil få en grunding introduktion til jobbet.
Du vil få en afvekslende hverdag med ledelse, daglig drift og gennemførsel af praksisnær læring og en arbejdsplads med fokus på trivsel og arbejdsglæde og med højt til loftet.
Vi sætter stor pris på samarbejdet med beboerne, pårørende, frivillige, bruger og pårørende råd, vores plejehjemslæge og både interne og eksterne samarbejdspartnere.
Praktisk information
Stillingerne er på fuld tid og lønnes fastsættes i henhold til gældende overenskomst og principper for ny løn.
Ansøgningsfrist
23. januar 2025.
Der forventes samtaler mandag i uge 5.
Vi forventer tiltrædelse 1. marts 2025 eller efter aftale.
Skulle du have spørgsmål
til stillingen kan disse rettes til Centerleder Helle Ørum på telefon 41 91 17 62.
Tiltrædelse:
1. marts 2025
Arbejdssted:
Plejecenter Solbakken
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Kontakt:
Centerleder Helle Ørum
Tlf. 41 91 17 62
Location
Applicant interest
Apply / contact
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!